Historie
Zinfandel er den mest populære druesort i Californien, og findes et ikke ret mange steder udenfor Californien. I hvert fald ikke under navnet Zinfandel. For DNA spor har påvist, at den med stor sandsynlighed kan være en afstamning af den Kroatiske druesort Crljenak Kaštelanski, som igen menes at være det samme som druesorten Primitivo.
Druen er kommet til USA’s østkyst fra Europa i 1829, og først i 1850 fandt den frem til Californien, hvor den siden har haft god fremgang til at være Californiens vigtigste drue den dag i dag.
Smagen af Zinfandel
Zinfandel druen bruges til mange forskellige typer vine. Lige fra den friske sommer hvidvin, til de tunge og lagrede rødvine. Den giver typisk stor fylde og intensitet, og har en god potion garvesyre. Dette er med til at gøre den velegnet til længere tids lagring.
Siden 2005 har vine med Zinfandel druen stille og roligt vundet mere frem i de danske butikker, hvilket gør den nem at finde.
Årh, jeg ELSKER Zinfandel. Jeg har faktisk endnu ikke oplevet at have smagt en dårlig Zinfandel.
Det er dog desværre stadig ikke alle supermarkeder, der forhandler Zinfandel, men de fleste af dem har lidt på lager.
Kan I anbefale en bestemt Zinfandel-vin?
Hej Jan
Dejlig at se dig herinde.
Zinfandel er en spøjs drue – den ene vin kan være noget så smagløs, mens den anden har saft og kraft. Indtil for nyligt imponerede denne drue ikke mig, men efter at have snakket med en vinhandler, prøvede jeg denne, som virkelig fik mig op af stolen:
https://druerne.dk/2011/07/fremragende-eksempel-pa-en-zinfandel/
Du kan stadig få en 2009 i Vinoble – sikkert også i Vinoble Trøjborg.
Hvis ikke denne vil falde i din smag, må du jo vende tilbage, så vi kan finde en anden. 🙂
Min personlige yndling er en der hedder Ravens Wood, den smager bare skønt, uden bitterhed og har dog en dejlig frugtagtig smag, en skøn vin som ikke er for tung.
Hej Bente. Tak for din kommentar.
Ravenswood Zinfandel kender vi godt til. Vi var dog dengang ikke helt imponerede over den, grundet eftersmagen.
https://druerne.dk/2010/10/ravenswood-vintners-blend-zinfandel-2007/
Men det kan da være at vi skal prøve at kigge på den igen,og vurdere den efter vores nye point skala.