Robert Mondavi Private Selection Cabernet Sauvignon aged in Bourbon Barrels 2018

Ja det er noget af en lang titel. Men lad mig starte med sige, at det er vigtigt at “Aged in Bourbon Barrels” er vigtig at få med til denne Robert Mondavi vin fra hans Private Selection brand.

Selvom man bor i USA, så er der plads til lidt dansk design.

Varmen er så småt ved at få lidt fat her i Ohio, USA, hvor jeg bor i forbindelse med min udstationering. Og det betyder også at det er blevet sjovere at stå udenfor og grille fredags bøffen. Og mens man står og passer grillen, er det jo kun dejligt med glas rødvin til at sparke weekenden igang.

Walmart her i Findlay, Ohio, har ikke det helt store vilde udvalgt af vine. Men trods de helt billige og nogle lidt tarvelige vine, så kan man være heldig at finde noget sjovt, som jeg ikke har set i Danmark.

Robert Mondavi Private Selection findes jo nogle af de danske supermarkeders hylder. Det er ganske vist. Men jeg har ikke set eller kunne søge denne variant frem som er en Cabernet Sauvignon lagret på Bourbon fade. Selvom det er svært at se, så står der også at det er en limited edition.

Rødvin med bourbon smag?

Hvad giver det til vinen, at den er lagret på bourbon fade. Kan det duftes? kan det smages?

Farven i glasset er typisk Cabernet Sauvignon. Det er mørk og indbydende, med lidt violette toner i kanten, som jo er bevis på den stadig er ganske ung. Og det gør bestemt ikke noget for denne flaske.

En sjov detalje på etiketten er, at den sorte baggrund, har fået præget en læder overflade look. Den let numbrede stil.

Duften er kølig og krydret, og fyldt med solbær som er typisk for Cabernet Sauvignon. Men den der er også en lidt anderledes snert af noget røg. En lidt sjov og legende duft, som på den ene side er traditionel, men lige har fået et lille tvist.

Jeg kan se se at amerikanerne har taget meget godt i mod den. Har nemlig kigget lidt ind på hvad de syntes er godt at drikke i prisklassen 0-20$

Robert Mondavi Private Selection Cabernet Sauvignon aged in Bourbon Barrels

Men nu bliver den sjovere. For det er smagen man fanger den store forskel. Du har en naturlig kraftig frugt af solbær og modne kirsebær. Og en utroligt rund og sødlig smag. Og netop i sødmen mærker man for alvor bourbon fadendes påvirkning.

Man når lige at sige waou over sødmen, inden man mærker suget i kinderne, der straks igen tæmmes af røg og egetræ. Og det er helt sikkert man får sine tanker over på en amerikansk bourbon. For det er ganske tydeligt. Det er en speciel blanding, som faktisk fungerer ganske godt.

Dog ikke sagt at Robert Mondavis Bourbon lagrede Cabernet Sauvignon er en stor vin, med lagrings potentiale, eller måske kan slå benene væk på en vin connaisseur (med mindre denne tømmer helle flasken selv). Så er det faktisk et frist pust til en lidt anderledes hverdags vin hvis man skal prøve noget der ikke er helt traditionelt.

Robert Mondavi Private Selection Cabernet Sauvignon

90 point - 90%

90

point

Den utraditionelle. Dette er resultatet hvis man fusionerer en klassisk Cabernet Sauvignon med en god flaske bourbon.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.