Det er juleaftens dag og du har selvfølgelig styr på maden til i aften. Selvfølgelig har du det! Har du også styr på vinen? Til dessert skal du sikkert have portvin eller kirsebærvin. Disse to typer dækker ca. 90% af danskernes valg af dessertvin. Læs denne anmeldelse af Carvalhas’ 10 års Tawny og du bliver måske fristet til næste år.
Winefamly har været så flinke at forære mig en flaske portvin fra Quinta das Carvalhas. 10 Years Tawny fra et af Duorodalens ældste vinhuse, der har mere end 260 år på bagen. Real Companhia Velha ejer sammen med en masse andre vinhuse Quinta das Carvalhas, og historien går helt tilbage 1759 fra kongen af portugal, D. José I. Carvalhas råder over 540 ha. vinmarker, hvoraf mange af deres vinstokke er over hundrede år gamle. Derfor er Carvalhas’ vine af en speciel kaliber, der placerer vinhuset bland de bedste portvinshuse.
Carvalhas 10 års Tawny
Denne 10 Years Tawny er lavet på en blinding af flere vine, der i gennemsnit er 10 år gamle. En almindelig Tawny har lagret 2-3 år på små fade, så denne har en mere brun farve, er mere tør og har mere moden smag. Duften er sødlig af karamel og samtidig sprittet. En lækker aroma, der blander de to elementer. Smagen er endnu mere lækker. Den er tør, fylder munden godt med sødme fra karamel og brombær og moden, tør smag. En portvin med en god dybde. På bagkanten har den – sammen med en sprittet smag – brombær.
Er du tændt på at få fat i denne eller en anden portvin, men du er lidt usikkert på hvad Tawny er i forhold til alle de andre typer, så kan vores guide gennem de forskellige typer portvin måske hjælpe dig. Her kommer vi ind på Ruby, Tawny, Vitage, Black, Late Bottle Vintage (LBV) og Colheita.
Rigtig glædelig jul fra Brian og jeg her på Druerne.dk.