Decoy Zinfandel

Julevin 2017: Decoy Zinfandel fra Winefamly

Når jeg tænker på julevin kommer jeg i tanker om nelliker, hvid peber og vanilje sammen med en høj alkohol, tanniner og frugtsyre. Disse elementer gør at juleanden ikke overtager vinens smag. Men hvad hvis julemaden ikke er helt så fed – f.eks. i form af en flæstesteg? Så er den høje alkohol og tanniner ikke helt så nødvendig, eftersom disse elementer er nødvendig for at modstå den. Så har vi indskrænket vinen til at skal indeholde nelliker, hvis peber, vanilje og frugtsyre. En vin med præcis disse elementer er Zinfandel fra Napa Valley. Winefamly sælger Decoy Zinfandel i en årgang 2014 fra Duckhorn Vineyards med lige præcis de tre første elementer. Hvad er mere nærliggende end at prøve den på flæskesteg en helt tilfældig lørdag.

Decoy Zinfandel 2014

Her snakker vi om sorte kirsebær i duften, der sammen med jordbund og ingefær giver vinen en maskulinitet, der lægger en tung aroma i næsen. Sammen med brombær og peber kommer der både sødme, bitterhed og krydderi til duften. Samlet set er jeg vild med duften. Den er en smule stram, men den er fyldt med lækkerier, der fylder mine lunger med amerikansk bud på juleduft.

Smagen er lidt anderledes. Ikke helt så lovende som duften, men godt med syre, hvor den giver en fin og let bid i kinderne. Modsat duften er den mere afrundet – som jeg kender amerikansk zinfandel. Den har en lang og tør eftersmag, der med et højt sødmeniveau virker meget harmonisk.

Decoy Zinfandel

Det er også nøgleordet hele vinen igennem: Harmonisk. Selv om den kræver ilt for at åbne sig, er den tiltænkt de danskere, der er til den sødmefyldte rødvin, hvor man måske er på jagt efter noget mere spicy end blot at købe en “Rosso” fra Italien. Her får du mere spændstig vin, der bliver rigtig glad for den saltet flæskesteg eller den farseret kalkun. Selv om der er enkelte regler for hvilken vin passer til and, så kan denne selvfølgelig godt bruges. Det kommer jo an på personlig smag og lyst – derudover har den amerikanske zinfandel mange danske fans. Jeg vil dog ikke bruge den til juleand, da den vil forsvinde i al den fede, syrlige og saltet smag. Her skal en Amarone, Ripasso eller Rhone på banen. Faktisk tester vi en Chateaneuf de Pape fra Sydrhone den 17. december. Så kan du sidde og læse om vores oplevelse med denne franske julevin mens du har tre adventslys tændt. Så bliver det sgu’ ikke mere julehyggeligt. 🙂

Prismæssigt ligger Decoy Zinfandel 2014 meget lunt i svinget til 148,66 kr. En meget fair pris for en så harmonisk Zinfandel. Taget alderen i betragtning, hvor den kan gemmes helt til 2024, så er kvaliteten i forhold til prisen meget høj. Jeg drak vinen, da den kun var tre år gammel. Det kunne være spændende at have den liggende i 5 år mere for at se hvor meget den ville udvikle i flasken.

Duckhorn Vineyards

Dan og Margaret Duckhorn startede Duckhorn Vineyards i 1976, hvor de i starten var betaget af de franske Bordeaux-druer. Dan Duckhorn var specielt interesseret i Merlot, for som han sagde:

Det er en nem drue at gå til, den har en flot farve, den er ikke overrumplende, men forståelig og så går den godt til næsten alt slags mad.

I mere end 30 år har de været blandt eliten i USA til at forvalte Bordeaux-druer, og den dag i dag ejer de disse vingårde: Paraduxx, Goldeneye, Migration og Decoy. Siden 1995 har de anvendt egne druer, og Decoy Zinfandel er ingen udtagelse. Besøgende af Duckhorn Vineyards er også ovenud lykkelig over besøg på gården, da den ligger på 7. pladsen på Tripadvisor.

Napa Valley

Beliggende i St. Helena i vinregionen Napa Valley, der ligger i lige nord for San Francisco. Lige præcis Napa Valley har placeret Californisk vin på verdenskortet, men succesen er ikke kommet sovende til. Mellem 1933 og 1966 gik alle undtaget seks selskaber så lidt op i kvalitet, at lige præcis disse selskaber skilte sig ud og bibeholdte den høje kvalitet:

Beaulieu Vineyard, Beringer Vineyards, Christian Brothers,
Inglenook Vineyards, Charles Krug og Louis M. Martini.

Alle andre distrikter i Napa Valley solgte store partier af bulkvin, hvilket resulterede at en stor del af bulkproducenterne bukkede under i højkonjunkturen mellem 166 og starten af 1990, hvor folk igen begyndte at efterspørge kvalitetsvin. I dag er Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Franc, Merlot, Zinfandel, Syrah, Malbec og Petit Verdot er mest benyttede druer i vinregionen.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.

Læs også

DeCalage Heritage

DéCalage Héritage fra Vinisimo

Dette er et sponsoreret indlæg fra vinisimo.dk. Vinisimo har henvendt sig til os for at …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.