Dette er den 3. flaske bobler vi har modtaget fra Laudrup Vin og Gastronomi. Og de har virkelig forkælet os med nogle spændende flasker. Det siger vi dem mange tak for. Vi bevæger os videre rundt i europas bobler, og kommer denne gang forbi Barcelona. Flasken hedder Laeità Grand Reserva Brut Nature.
Laeitá leveres i et stort og flot rør, som man ser mange whisky flasker blive solgt i. Det er med til at gøre ekstra interessant, og giver et eksklusivt udtryk. Tager man låget af, ser man også en atypisk flaske. En nærmest kegleformet flaske, som er bredest forneden og jævn snævrer sig ind helt mod toppen, hvor den klassiske champagne prop er placeret omfavnet af ståltråden, der holder den fast.
Laeitá er skabt på 100% chardonnay, og inspireret af Blanc de Blanc Champagne. Den lagres minimum 30 måneder i Alta Alella’s kældre, før den slppes løs til markedet.
Den starter roligt i glasset. Sprudler kort skum frem, som hurtigt lægger sig igen. Boblerne falder derefter hurtigt til ro, men vækkes hurtigt til live, når man bevæger glasset. Farven er flot let gylden. Den ser sprød og indbydende ud.
Man fornemmer med samme syren og kraften i duften. Den sprutter af citrus og æble/pære. Man kan høre den lever trods boblerne ikke ved syn virker aktive.
I munden kommer den virkelig til live. Den skummer op og fylder munden. Den vokser bogstavelig talt, og fylder op. På den måde fordeler den smagen og oplevelsen i hele munden. Det hjælper også med til at smags oplevelsen hænger ved i lang tid efter, at man cavaen forlader munden.
Men hvordan smager den så? Den er tør. så tør af fruen siger den er sur 🙂 For mig er det blot syren der er høj, og hjælper med til at frigive smagene. Det følger lidt duften. Citrus og æbler træder klart frem, men giver også noter af engelske biscuit, med en let brændt/chokolade bitter slutning. Det runder smagen af på fornem vis. Den friske fornemmelse holder hele vejen, og bliver sidende i ganen i lang tid, sammen med de lidt bitre toner langs kanten af tungen.
En dejlig cava som gjorde det rigtig godt til aften hygge på en dejlig sommer dag.