Selv om Albet i Noya blev grundlagt i 1903, var det allerede i 1972, at arbejdet blev omlagt til økologi – faktisk som den første vingård i Spanien. Nuværende ejer og fjerde generation af familien, Josep Maria Albet i Noya, besluttede at økologisk landbrugsmetoder ville være vejen frem for familiens vingård, og sørger for at alle 90 hektar vinmarker leverer nogle gode druer. I slutningen af halvfjerserne blev den første omgang økologisk vin produceret specielt tilegnet Danmark.
Klassisk tør Cava lavet på champagnemetode
Laudrup Vin & Gastronomi har leveret denne fremragende Petit Albet Brut Reserva fra området Penedes. Den er lavet på druerne Xarel·lo, Macabeu og Parellada, der som navnene antyder er specielt spanske druer. Druerne er manuelt høstet og produktionen er efter champagnemetoden, hvilket tydeligt kan smages.
Den har en meget markant citrusduft i den ellers milde duft, hvor også æble fremkommer. Duften minder om en regnfuld efterårsdag, og vegetabilske undertoner af jord toner lige så stille frem. Smagen er meget tør og æble samt gran er meget markant. Bagkanten er syrlig og både de livlige boblernes, sukkerniveauet og en den tørre smag er meget harmonisk. Farven er klar strågul og meget typisk klassisk.
Vi takker Laudrup Vin & Gastronomi for denne fremragende og prisbillige Cava.