Pinot Noir vinaften med topvinen Clos de Vougeot

I vores lille vinklub med ni medlemmer var det blevet min tur til at afholde vinaften. En aften jeg havde set frem til i lang tid. Topvinen denne aften havde vi for lang tid siden aftalt skulle være ingen ringere end 2004 Clos de Vougeot Grand Cru fra Méo-Camuzet. Pinot Noir er jo – som den faste læser er ganske udmærket klar over – min yndlingsdrue.

Hvert år til vores generalforsamling er der fuld enighed om at vælge temaet “Pinot Noir” til en af aftenerne. Denne gang var det min tur til at afholde dette tema, og eftersom jeg lige har købt nyt hus, skulle det selvfølgelig afholdes i min bar. Alle mænd troppede derfor op kl. 16 med en blind vin og en ekstra flaske (til at holde aftenen kørende) til først en generalforsamling og derefter mad og drikke.

Maden stod på rejemousse, ølbraiserede svinekæber med kartoffelmos samt frugttærte. Noget der passer dejligt til Pinot Noir. Dette indlæg handler dog mest om vin, så hvilke vine kom på bordet?

Som billederne viser, var det er spændende og bredt udvalg af Pinot Noir-vine. Men som altid var de nogle der sejrede – og nogle der fejlede. Her kommer nogle kommentarer:

Aftenens absolut bedste vin (foruden Clos de Vougeot) var denne helt igennem fantastiske tyske 2008 Kirschgarten “GG” fra Knipser. Elegance og dybde, der kan konkurrere med de bedre franske eller amerikanske Pinot Noir’er. En kæmpe duft af krydderier og kaffe samt en fedme og velbalanceret smag, hvor specielt sødmen og de milde tanniner tiltaler mig. Og til latterlige 240 kr for en 2010-årgang hos Dansk Vinlager, så skal der købes ind!
Som vinnørd kender du Miles og hans “I’m not dring any fucking Merlot!”.

I denne film, “Sideways”, kommer vinen Hitching Post Highliner på bordet. En kraftig og meget oversøisk Pinot Noir. En sød og læskende amerikaner, der smager virkelig godt. Denne kom ind på min personlige 2. plads.

Min egen Tussock lavet af Woollaston Estates fra New Zealand stemte jeg ind på en 3. plads. Den var noget mere mineralsk end de to førnævnte og havde helt bestemt noget at byde på med bløde bær og fine tanniner. Den 2011-udgave jeg havde på lager var dog for ung.

Jeg må dog indrømme at vores medbragte Pinot Noir ikke kunne hamle op med 2004 Clos de Vougeot Grand Cru. En elegang og meget kompleks Pinot Noir med stor volumen og dyrebare dråber. Der var fuld enighed om vinens storhed og at sådan bør Pinot Noir altid smage. Men til 1.500 kr skal vi nok ikke regne med at komme til at smage denne smag ret tit. 😉

Resten af de gode (og mindre gode) Pinot Noir: