2014 Cantina Sociale Di Castel Boglione Piemonte Barbera

En flaske fra sidste års sommerferie til Italien kom på bordet i aften. Ikke at jeg havde de helt store forventninger til den. Den var trods alt havnet i indkøbskurven en varm sommerdag i et EURO Spin supermarked i nærheden af Bardolino ved Gardasøen i Italien. Og til en pris af kun 1,5€, så kunne det jo ikke være den store oplevelse der gemmer sig.

Ligeledes heller ikke de store kommentarer at finde på nettet, og den heller ikke på hylderne i de danske butikker. Men er det en overset vin herhjemme?

Der til er svaret et klart nej, altså med mindre du ikke blot skal bruge den til en kedelig omgang gløgg. Nu skal du høre hvorfor.

Vinen er som sådan fin i glasset. Flot og klar i overfladen. Mørk i dybden. Duften er vag, men giver alligevel lidt fra sig. Den dufter til den syrlige side, som frisk presset most solbær og æbler, inden det koges ind til saftevand.

IMG_9491

Smagen syntes at kræve mad for at kunne nydes eller måske blot drikkes. For det som præger oplevelsen, når man smager den uden mad, er at den virker meget sur. Og sur er det rigtige ord. For det er som om at det er saften fra umodne druer som er brugt. Og det ødelægger desværre smagen meget. Dog hjælper det en lille smule, når den har fået en masse luft. Ikke at den sure oplevelse helt forstummer, men snarere at den går lidt mere mod baggrunden Dog uden at forsvinde helt.

Dermed en vin som jeg ikke kan anbefale at investere i.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.