Hvidvin fra Samsø Vin Syndikat I/S 2013

Sidste sommer gik ferien til Samsø, hvor vi havde lejet et dejligt sommerhus for en uge. Her fik jeg besøgt en lokal vingård på den nordlige del af Samsø, som hedder Alstrup vin. Men denne hvidvin som blot hedder “Hvidvin fra Samsø” og som er skabt af Samsø Vin Syndikat I/S, lidt at gøre med Alstrup vin. Det er nemlig Stig Hedeboe der ejer Alstrup Vin, som har lagt jord til de 11 samsøboere. Stig er selv en af de 11, og faktisk den ældste.

Hvidvin fra Samsø er stukket sammen af 97% solaris, og smagt til med 3% Orion fra årgangen 2013, som var et super godt år for vin. Det gav et højt sukker indhold.

Hvidvin fra Samsø

Solaris er den mest brugte drue til danske hvidvine. Den kommer fra Tyskland, og må kun købes igennem de officielle salgskanaler. Dvs. at det ikke er lovligt at fremavle planter selv. Den er utrolig modstandsdygtig og vinterhårdfør, og passer dermed godt til det danske klima. Ligeledes er den godkendt til brug af produktion af vin i Danmark.

Flasken er en 50cl udgave. Hvorfor man ikke bruger 75cl flasker er et godt spørgsmål. Måske ligger svaret i, at man gerne vil dele Samsøs vine med så mange som mulige. Flasken er også købt i Superbrugsen i Tranebjerg på Samsø, hvor de havde samlet nogle fag med lokalt producerede varer. Ligeledes har jeg senere stødt på flasken hos Vinoble i Horsens. Prisen ligger på 125 kr.

Farven er lys svagt ferskenfarvet, og lette slyng sender tynde gardiner der hurtigt og ujævnt finder vejen tilbage i glasset. Duften er klar, fyldig og præget af en citrus duft, med islæt af hyldeblomst og ananas.

Flot i glasset

Frugtsyren er stor og kan drille når den bliver varm i glasset. Derfor skal man nyde den afkølet. Ellers vil mange nok mene den bliver for sur. For den er syrlig, trods en bagved liggende sødme som let trænges i baggrunden, af syren når den bliver varm. Vinen fylder munden, og man fanger straks det syrlige citrus. Den hænger fint sammen med duften, da den føres videre i smagen. Her fanger man også den her lidt sjove blanding af anasas og hyld.

Desværre så bliver den hurtigt lidt sur i sin optræden. Første glas smager dejligt, men når flasken bliver et par grader varmere, så bliver den hurtigere mere og mere syrlig. Og det er desværre ærgerligt, at det får så meget magt. Men super skønt at opleve en bid af Samsø, og se at der er potentiale til at producere vin i Danmark.

 

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.