Brunel de la Gardine – Gigondas 2009 – 2 år senere

En gammel kending smages igen. Tilbage i 2013 smagte jeg på Brunel de la Gardine Gigondas årgang 2009. Og dengang gav den en skøn oplevelse. Derfor skønt at prøve den igen, og se om den stadig kan imponere.

IMG_8334Jeg var så heldig at få en flaske mere i gave, så den måtte prøves igen og se hvad 2 år mere kan gøre ved sådan en Rhône vin.

Nu næse og mund var skruet ind på Rhóne vine, efter besøg hos vinklubben, så var det jo bar at klø på.

Allerede fra første gang jeg stod med flasken i hånden, gjorde den sig interessant fra starten. Grundet flasken. Ligesom mange af de øvrige Rhône vines flasker, så er logo, navn og andre tekster lagt direkte ind i glasset. Altså special udarbejdet til vinproducenten. Men Brunel de la Gardine tager skridtet videre, og gør flasken lidt deform. Dvs. at den er helt i symmetri med sig selv. Den føles lidt oval i omkredsen, med bred front og smallere sider. Samt en lidt tykkere “nakke” på halsen bag til.

Duften giver stadig en urter, men nu er det anis der står klar frem. Dette sammen med en dejlig frisk skovbund med animalske undertoner. Jo mere luft den får jo mere giver den fra sig i duften.

IMG_8304

Farven har ikke ændret sig meget. Den stadig dejlig mørk og blank, taget et nøk over mod de mere moden farve.

Sidst skrev jeg at den gav et sug i kinderne. Men det gør den ikke på samme måde mere. Den er blevet rundere og mere harmonisk. Den rammer med sødmen midt på tungen, rund og blød. Så toner anis sig frem og drejer sig mod saftig lakrids rod. Alt imens kostalden ligger og lurer rundt i kinderne med et meget lille snert af peber.

Den er blevet meget mere harmonisk og elegant i sin fremtoning. Og man higer efer næste glas, så snart man har tømt det første. En virkelig god vin der har nydt de ekstra år i flasken. Og det klæder den virkelig.

 

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Casal de Ventozela Espadeiro

Casal de Ventozela Espadeiro er portugisisk rosévin, som vi har fået tilsendt til anmeldelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.