Pond View Four Mile Creek VQA Vidal Icewine 2012

Icewine er en spændende metode for vinbrygning, som opstod i 1800 tallet. Nærmest ved et tilfælde. En pludselig nattefrost tvang tyske vinbønder til at høste deres druer før tid. Med det opdagede man muligheden ved at høste frosne druer. Icewine produceres i dag i både Tyskland og Østrig. Men også Canada skaber de super gode Icewines. I Alsace i Frankrig gør det det også, men her under navnet Vin de Glace.

For at fremstille en icewine, lader man druerne side på vinstokken så lang tid som muligt. Det er et krav at der kommer frost, før de kan høstes. Faktisk skal man forbi -7 grader, før druerne høstes. Derfor sker plukningen også typisk midt om natten hvor det er koldest. Dermed er det også nemmere at holde den lave temperatur frem til gården.

Efter plukning presses de frosne druer, og druesaften koldgæres. Dermed modnes vinen langsom indtil den har opnået de ønskede aromaer. Det betyder at der stadig er høj restsukker niveau tilbage. Faktisk hele 15-20%.

Pond View er kendt for sine icewines, og derfor også spændende at få muligheden for smage den. Det er Irma der importerer den i Danmark, og faktisk var jeg super heldig at få en flaske foræret af Superbrugsen i Løsning. Mange tak for den fantastiske mulighed.

Pond View Icewine bliver leveret i en 375 ml slank udgave. Men det er jo også en dessertvin, som bør nydes i små mængder. Det anbefales at serverer icewine ved 10-12 grader. Derfor kommer en også fra køleskabet og ind på bordet.

Pond View Icewine

Den er gylden som en fadøl en sommerdag. Man ser der tydeligt hvorfor det kaldes det flydende guld. For ja, det er varm gylden som guld.

Duften er fyldt med fersken og banan, og man fornemmer nærmest troperne, trods der står Canada på flasken. En fantastisk harmonisk duft, som med det samme pirer til spørgsmålet om hvordan den smager.

Fyldig, cremet, sødlig, frugt, banan, fersken, honning. Det er alle ord der straks flyver igennem hovedet når man smager på Pond View Icewine. Den lander sødt på midt på tungen, og fylder kinderne med sin cremede konsistens. Så fanger man bananen og fersken smagen, som er klædt i acacie honning.

Smagen bliver skønt hængende i munden, og beder blot om at man lige snupper en tår mere. Og det er her man indser at 375 ml. ikke er ret meget 🙂 så det gælder om at holde sig til. Tænk at frosne Canada kan skabe sådan en skøn vin.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

DeCalage Heritage

DéCalage Héritage fra Vinisimo

Dette er et sponsoreret indlæg fra vinisimo.dk. Vinisimo har henvendt sig til os for at …

En kommentar

  1. Dejligt at se en anmeldelse af en Icewine. I skulle tage at prøve nogle flere. Blandt andet Pillitteri, som er den største producent af Icewine i verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.