Se det er noget af en titel for en tysk flaske hvidvin. Vinmageren er Markus Molitor fra Mosel. Han overtog den gamle vingård fra sin far i en alder på 20 år. Fast og målrettet på at producere den type riesling vine som regionen blev verdenskendt på, for ca. 100 år siden.
En sjov lille note om flaskerne fra Markus Molitor er at uden at læse på flaskerne kan se på farven af flaskehalsens indpakning, hvilken type vin man har fat i:
Hvid: tørre vine
Grøn/grå: semi tørre vine
Guld: de søde vine
Wehlener Klosterberg Kabinett
Jeg nåede at få lagt den på køl i køleskabet inden den skulle serveres. Da den desværre er få høj til mit vinskabs dybde. Men den nåede på et par timer, at komme fint ned i temperatur.
Den blev serveret til en dejlig take-away ret med kyllinge fileter, kartofler og god blandet salat, spm jeg havde hentet med hjem fra Spisegalleriet i Vejle.
I glasset står den flot korn gylden og klar. Med tynde gardiner der glider tilbage i glasset uden løbere. Den virker levende og sprælsk. Duften virker dejlig typisk fra en Mosel riesling. Den har en skøn syrlig tropisk duft med varme. En snert af petrolium anes og tyk luftfugtighed.
Den er cremet og smør agtig på tungen. Citrus præget, frisk og sprød. Den er livlig på tungen og giver en fantastisk oplevelse. Frugtsyren er i top, og giver abrikos, fersken og citrus toner i smagen. Den nærmest perler på tungen.
Markus Molitor har begået en super dejlig Mosel Riesling, som er skøn at drikke. Både til mad, hvor syren arbejder godt. Men bestemt også som hygge vin. Den smager nemlig super skøn, jeg er bange for at jeg når at tømme flasken. Men sådan er det når der er gode dråber i glasset.