Creative Block 5 fra Spier overrasker

Spier har sendt os endnu en anmeldervin. Denne gang en rødvin lavet på ikke mindre end fem druer: Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec, Cabernet Franc og Petit Verdot. Denne Spier Creative Block 5 er nok det tætteste man kommer Bordeaux-vin, hvilket er meget imponerende, når man tænker på klimaet i Sydafrika og landets særlige egenskaber ved rødvin.

Brian og jeg smagte den sammen med Creative Block 2, som vi allerede har anmeldt. Denne her er helt klart bedre, mere harmonisk og har mere potentiale, hvilket også kan ses ved karaktergivningen. Vinen byder på en dyb, mørk farve med lidt lyse kanter og farvede gardiner. På grund af vinens sammensætning af fem druer, er det lidt svært (hvis ikke umuligt) at genkende druerne på vinens syn.

Spier Block 5Hvor farven er mere typisk sydafrikaner, er duften helt klart mere europæisk. Andre vine vi har anmeldt gennem tiden har også prøvet at gengive associationer til Frankrig. Nogle er lykkes mere for end andre. Et eksempel er Jean Bousquet, som vi modtog fra Wine.dk. Der forenes de to lande godt med hinanden. Spier Creative Block 5 gør det formidabel godt. Faktisk overraskende godt! Duften har både røg, pibetobak, lakridsrod, mørke kirsebær og jord. Associationer fra en fransk vinmark! Smagen må siges at tage både Brian og jeg på sengen, som man siger.

Smagen er tør med bitter chokolade og lidt brændte dæk (her kommer Sydafrika til udtryk). Eftersmagens intensitet dykker hurtigt, men smagen bibeholdes længe.

Spier Creative Block 5 er prissat fornuftigt, og du får mere end du betaler for. Den er helt klart noget af det bedre fra Spier.

Tak til Spier for levering af Spier Creative Block 5.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.

Læs også

DeCalage Heritage

DéCalage Héritage fra Vinisimo

Dette er et sponsoreret indlæg fra vinisimo.dk. Vinisimo har henvendt sig til os for at …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.