Sommeraftener kræver sommervine. Og Rhône dalen byder på mange passende vine til sommerens grillaftener. Jeg fik en Domaine de Galuval Rasteau 2010 i julegave, og nu er det blevet tid til at smage den.
I 2004 købte Vincent Moreau en forfalden vingaard i det sydlige Rhône mellem Cairanne og Rasteau. Han væltede de gamle bygninger ned, og byggede en ny bygning. Denne nye bygning indeholder både bolig, lagerhal, smage rum og et kunst udstillings lokale. Vincent’s kone er nemlig udøvende kunstner. Markerne på Domnaine de Galuval ligger godt, og var klar til at starte en god produktion. I 2010 udvider Vincent Moreau med købet af Château de Ruth, og flytter alt produktion til dette slot, som også har 110 ha vinmarker tilknyttet.
I Danmark kan Domaine de Galuval Rasteau købes hos flere vinforhandlere:
- Tingstedhus (Denne flaske er købt her)
- Flaskeposten
- Genereux
Prisen ligger i snit på omkring de 120-130 kr pr. flaske.
Rasteau 2010
Denne vin har fået navnet af fra den nærliggende by der hedder Rasteau. Vinen er sammensat af 3 forskellige druer:
- 60% Grenache
- 20% Mourvédre
- 20% Carignan
Alle druerne bliver håndhøstet, og sorteret 2 gange. På denne måde sikres kvaliteten af materialet før vinificeringen.
Disse druer bliver mikset sammen til en rigtig skøn glas vin. Når man hælder den i glasset, og slynger den rundt mens man lader glasset gennem lyse. Så ser man at den stadig har lidt violette toner. Men når den ligger stille i glasset, så har man en mørk rød, dog med en anelse transparens klar vin.
Domaine de Galuval Rasteau dufter dejlig af modne bær som brombær, samt lidt bitterhed. Måske 80% mørk chokolade.
Smagen er yderst behagelig. Den lander fløjlsblød på tungen, hvor man virkelig mærker at de bløde tanniner. Den er helt afrundet men holder eftersmagen i munden i meget lang tid. Intens smag af mørke skovbær, danner basen for oplevelsen. Og den elegante struktur med de bløde tanniner følger smagen helt til dørs.
Kort sagt, så smager den bare skønt.