Ung Gigondas fra Ogier slutter påsken

Efter en travl påske, er det tid til at sidde ned og nyde et godt glas vin. Derfor kigger jeg i nærmere på Duc de Mayreuil Gigondas som er produceret af Ogier.

Ogier blev grundlagt tilbage i 1859, men fik først i 1948 anlagt egne kældre til produktionen af deres vine på egen grund. Kort efter kælderen kom igang, fusionerede Ogier med Caves des Papes, hvor efter de kaldte sig Ogier – Caves des Papes. Men i 2008 skiftede de navnet tilbage til blot Ogier.

Ogier – Gigondas Duc de Mayreuil

Denne anmeldelse kigger nærmere på Ogier – Gigondas Duc de Mayreuil, som er en negociant vin. En Negociant vin er betegnelsen for en vin, som er sammetstykket af druer der købt fra mindre vingårde, og altså ikke fra Ogier’s egne marker.

Vinen er stukket sammen af 3 druer:

• Grenache
• Syrah
• Mourvedre

Druerne er høstet på markerne for foden af Dentelles de Montmirail i det sydlige Rhone. Gigondas Duc de Mayreuil er lagret på egefade, i Ogiers egne kældre.

Jeg købte vinen under et besøg i Paris for snart 2½ år siden, hvor jeg fandt den til en fornuftig pris på 15€ hvilket svarer til ca. 112 danske kroner. Især når man tjekker op på Vivino’s vurdering hvor den i skrivende stund, står vurderet til lige over de 300 kr for en flaske, hvilket er den del mere end øvrige pris tjenester skriver. I Tyskland er prisen placeret mellem 100 og 150 kr.

Smagen af Rhone

Årgangen 2010 er blandt de bedste i Rhone regionen og byder på flotte vine med masser af mineralitet og frugt.

Farven på Ogiers Gigondas står flot mørk og fyldig. En intens mørk rød farve fylder glasset. Duften er kølig og med klare toner af jordbund. En meget let duft.

Smagen kræver luft. Lige fra flasken er vinen stadig ganske lukket, men efter at den har stået og trukket en lille times tid, så åbner den sig stille op. Den er tør.. faktisk meget tør, så den suger godt i kinderne. Men det opdager man ikke når man får den sammen med mad.

Duc de Mayreuil giver masser af mineralitet i smagen. Der er tydelig bund af metal, hvor frugten har lidt svært ved at komme i spil. Jordbunden er der også, og er er med til at give modspil til den ellers meget mineralske smag. Hvis ikke jordbunden var der, ville smagen vælte. Det er som om at frugten af de mørke bær, begynder at trænge igennem som den tilføjes ilt. Faktisk toner lidt stor moden blomme frem i smagen.

Stilen på denne vin må karakteriseres som let bitter. Den metalliske basis smag, trækker i en bitter retning. Men den holdes heldigvis i spil jordbund og svage mørke bær, som gør den ganske ok at nyde.  Og at den arbejder i glasset og stille udvikler sig, er også en spændende charme ved en vin.

Det er ikke den største Gigondas, men den er bestemt ikke uinteresant. Det smager ganske hæderligt. Så er du til en kølig let bitter syd fransk vin, så er dette er godt valg. Især hvis du kan finde den til en pris omkring de 100,- kr. Og den kan godt tåle at lige et par år mere i skabet.