I en tur i Vejle nyeste vinforretning Skjold Burne på Havnegade, faldt jeg i snak med vinhandler Jan Friemann. Ved siden en en flaske rødvin og en Champagne aftalte vi at jeg fik to flasker med til anmeldelse. Disse to flasker blev nøje udvalgt efter Jans smag og som butikkens varetegn.
Milianti Aglianico
“Milianti smager som Amarone.” Sådan markedsføres dette syditalienske svar på Amarone. Ifølge Skjold Burne har Aglianico-druen kompleksitet som Nebbiolo. Ikke at jeg vil sammenligne Nebbiolo og Amarone, for i min verden er det to vidt forskellige typer rødvin. Hvor førstnævnte er kompleks, syrepræget og meget skarp i garvesyren ved specielt unge årgange, er sidstnævnte meget blød, frugtrig og slikagtig i smagen.
Den er meget mørk med lilla kant. Tegn på ung alder, som man må sige en 2012-udgave er. Den har en let cremet konsistens med duft af peber og ingefær. Den er ikke helt tør i smagen og duften, hvilket får mine tanker hen på Amarone eller Ripasso. Så beskrivelsen er vidst ikke helt ved siden af. Der er en mild syre og forholdsvis kort eftersmag. Den er letdrikkelig med mild smag uden tanniner. En vegetabilsk eftersmag, der er konstant i hele eftersmagen. Smagen er let krydret og virkelig indbydende. Der er masser af frugt og krydderi i smagen, men den mangler tanniner, hvis det skal være en julevin. Men bestemt en lækker vin, og lige noget til danskernes smag.
Spørgsmålet er bare, hvor sammenligningen med Amarone kommer fra. Druen stammer fra Grækenland, vinen er dyrket idet sydlige Italien og den mangler tanniner, svensker og chokolade. Bevares, smagen har en anelse bitter chokolade, men ærlig talt mangler den mørke og meget dominerende smag, som kun en rigtig Amarone byder på. Men i forhold til de andre syditalienske typer af vin, så er denne meget Veneto-agtig.