Ribera del Duero - Acon

Acón Roble 2011 – En spansk lige efter bogen

Acon fra Flaskeposten.dkEn ny vinleverandør har set dagens lys. En ny vinhandler som har et lidt anderledes fokus. Firmaet hedder Flaskeposten.dk og skabt en simpel mission, der skal bringe overblik og salg af kvalitetsvine fra alle de danske vinimportører. Derfor indgår de samarbejde med importørerne og sælger de 10 bedste vine fra disse partnere på flaskeposten.dk.

Vi har fået lov at smage på nogle af deres vine i forbindelse med lanceringen af deres nye site. Den første vi kigger nærmere på er:

Acón Roble 2011

Producenten er lille og forholdvis nystartet vingård, som blev bygget op i 2003 i et af Spaniens bedste vinområder Ribera del Duero. De har gang i ca. 36 ha, som leverer druer til de ca. 100.000 flasker deres produktion ligger på om året. De holder udbyttet lavt på markerne, for at sikre den bedste koncentration i druerne.

Acón Roble er skabt på 100% Tempranillo, som også kaldes Tinta Fina. Og i glasset står den tung og mørk. Den har lidt violette kanter, som skyldes at den stadig er en meget ung vin. Duften er super skøn. En kølig fornemmelse af mørke frugter som blåbær og solbær. Dette krydret med lidt bittre toner af ristet kaffe. Ikke så kraftig endda, men skøn at snuse til.

Ribera del Duero - Acon

Masser af smag

Også i smagen starter den flot. På trods af den er ung, virker den rund og blød i smagen, inden den kinderne suges tørre ved starten af eftersmagen. Når den lander på tungen er der masser af frugt. Mørke frugter og chokolade dominere smagen. Frugtsmagen er den store blanding. En blanding af solbær, brombær, kirsebær, m.fl. Lidt som en Ribena blandet saft. Men dog uden at blive saftevands agtigt. For blandingen hænger fint sammen.

Acon medalje vinderEftersmagen sparker virkelig på den tørre side. Kinderne suges helt ind til de rammer hinanden. Og fra den frugtrige start, går det mod mørk og bitter chokolade i eftersmagen. En eftersmag som hænger flot ved i lang tid.

Faktisk en ganske behagelig vin, som fint kan nydes både med og uden mad. Og når smagen drejer hen mod mørk chokolade i eftersmagen, så får man helt lyst til et stykke godt chokolade. Jeg får lyst til at snuppe et glas mere.

Acón Roble gør det godt. Og super godt til prisen. Selvom det ikke bliver en super top vin, så ligger den rigtig godt i sit prisleje. Hvis den skulle højere op, så mangler den lige lidt mere elegance i smagen. Men bestemt værd at prøve til de kun 89 kr som flaskeposten tager for den. Og skal de i den forbindelse også nævne, at de leverer den gratis til den nærmeste Swipbox.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

DeCalage Heritage

DéCalage Héritage fra Vinisimo

Dette er et sponsoreret indlæg fra vinisimo.dk. Vinisimo har henvendt sig til os for at …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.