Tema: Hvad kan man få for en 10’er – Freixenet Carta Rosado

Denne lille flaske cava faldt jeg overfor flere måneder siden, da jeg var en tur til Tyskland for at få fyldt reserverne op. Sammen med Brian tog vi af sted for at fylde en bil op med nødvendige forsyninger. Mens Brian slæbte en fyldt vogn ind i bilen, stod jeg og kiggede på al slags vin. Her havde Købmandsgården sat denne flaske Freixenet til sølle 10 kr. Til dette latterlig lave beløb tag jeg en flaske med hjem. Ikke fordi jeg regnede med at lave et scoop (jo, den er sikkert mere end 10 kr værd), men mere for at se hvad man får for en blank guldmønt.

Lad os starte hårdt ud: En plastikprop med imprægnering af ståltråd som en ægte champagneprop. Enten gør man det ordentlig, eller også dropper man det. Man får det ikke til at ligne den ægte vare. Det ser bare dumt ud. Lav en plastikprop, der ligner en plastiskprop. That’s it.

Når det så er sagt, så kaldes vinen Carta Rosado (Rosado er det spanske navn for Rosé), der på hjemmesiden beskrives som en lyserød farve. En farve jeg dog mere vil betegne som værende orange med et fint skum og sydende bobler. Skummet forsvinder dog ret hurtigt, men ved slyngning rundt i glasset fremkommer nyt skum. Ellers er udseendet ganske fint.

Duften er meget svag, og den virker generelt neutral. Man kan ane lidt sødme og frugtrig, men så ikke rigtig andet.

Hvordan skal en Cava smage?

En typisk Cava minder lidt om den italienske Spumante. En mousserende vin med god parfumeret smag og blomstrende duft. Mere frugtrig end den franske Champagne eller Crémant, der mere byder på mineralitet og syre.

Smagen i Freixenet Carta Rosado er dog anderledes. Der er lidt pirrende bobler bagerst på tungen, men ikke rigtig som en helhed i munden. Den har en sødme, der smages efter nogle sekunder i munden. Lidt friskhed smages tydeligt i starten, men eftersmagen er meget kort. Ellers virker det som en almindelig rosevin med mere sødme. Den har en tynd smag og tynd konsistens. Ærlig talt lidt tam og ikke en vin, man tænker tilbage på.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

En kommentar

  1. (via madblogs.dk) Druerne – Os der elsker vin: Tema: Hvad kan man få for en 10?er ? Freixenet… http://t.co/AZW5DSRhf3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.