Efterårets store tema her på Druerne.dk er noget Brian og jeg kan snakket om et par gange: Hvor billigt kan må få en flaske vin – og vil den være noget værd? Hvis vi antager at kvalitet ikke er et emne, hvor billigt kan man producere, transportere og sælge en flaske vin? Det mest spændende er hvor meget smag og potentiale der vil være proppet i flasken, som vi kunder vil have den fornøjelse at opleve. På både godt og ondt!
Derfor har vi indkøbt nogle flasker til 10 kr, hvor vi vil gennemgå kvalitet (selv om det ikke er et emne), potentiale, smag, duft og oplevelse. Vi kan ikke komme ret meget ind på værdi for pengene, for det giver sig selv, at for 10 kr skal stat, detailforretningen, evt. grossist, transportør, producent og vinbonde have deres del. Og hvilken lille del alle parter får! Vi vil ikke gå i dybden med fordelingen af de famøse 10 kr, for det er jo lige så lidt som et Coinoffer hos McDonald’s.
Hvilke krav sætter man til en 10 kr dyr/billig vin? De samme krav som en dyr Brunello eller en prisfornuftig Shiraz-vin fra Australien? Går man på kompromis med nogle eller alle kriterier, eller handler det bare om at få smagen af vin? Har man overhovedet krav? Kan man tillade det? Sådanne spørgsmål vil vi prøve at belyse i anmeldelserne af billigvinene.
De indlæg vedrørende temaet “hvad kan man få for en 10’er?” er samlet herunder, og der kommer løbende nye til.
- Mionetto Il Spriz – italiensk aperitif med bobler
- El Emperador Merlot – chilensk rødvin
- El Emperador Cabernet Carmenere – chilensk rødvin
- Freixenet Carta Rosado – spansk cava
- J.P. Chenet Colombard-Sauvignon – fransk hvidvin
Tema: Hvad kan man få for en 10’er – Freixenet Carta Rosado – http://t.co/jDuCH9EqSS http://t.co/LuyOErIEHk
(via madblogs.dk) Druerne – Os der elsker vin: Tema: Hvad kan man få for en 10?er ? Freixenet… http://t.co/AZW5DSRhf3