Côtes du Rhône Rasteau Village

IMG_1365 I forbindelse med artiklen om danskernes indkøbsvaner af vin, har Kjær & Sommerfeldt sendt os tre flasker vin til anmeldelse ved brug sammen med artiklen om YouGovs rapport.

I denne anmeldelse har jeg smagt rødvinen, der er en meget typisk Rhônevin. Men mere om hvorfor den er meget typisk længere nede i teksten.

På en meget typisk lørdag aften, havde jeg lyst til en vin til maden og til at hygge med, hvilket er meget typisk. Nu havde jeg ikke nået at anmelde vinene fra Kjær & Sommerfeldt, og de havde ligget i over to måneder uden at have været anmeldt, hvilket dog er meget atypisk. Derfor skulle denne lørdag aften være i anmeldelsens tegn.

Denne flotte flaske specielt udvalgt af sommelier Nana Wad fra Kjær & Sommerfeldt ville passe til aftenens menu, for retten skreg på en cremet Côtes du Rhône. Korkproppen blev hevet op med et *pop*, og jeg ville prøve mig frem ved at drikke et par glas direkte fra flasken. For at opleve om vinen ville udvikle sig i løbet af aftenen ved blot at slynge vinen rundt. Ellers måtte jeg dekantere den, hvis jeg mente det ville være nødvendigt.

Vinbeskrivelse

Côtes du Rhône Rasteau Village-vinene er lige præcist den type Rhônevine, der er decideret sommervelegnede. Hvorfor? Jo, fordi de ofte har den friske frugt helt i front og således også er meget charmerende som helt unge. Rhône-vinenes velkendte kraftighed og krydrethed ligger lige under den flotte frugt og giver det umiskendelige sydfranske præg, som vi kender fra gode vinoplevelser året rundt. Rasteauvin er helt eminente til grillede lammekoteletter med rosmarin, hvidløg, sorte oliven og en stor sommersalat. Altså: Perfekt til sommernætter med middag under åben himmel. Skulle det ske, at der ligger en enkelt flaske tilbage, når sommeren er ovre, kan den så også sagtens gemmes – evt. til julemaden.

Sådan beskriver Inter-Rhône vinen, og langt hen af vejen er jeg helt enig. For Rhônevine kan sagtens drikkes unge uden at de får den bitre eftersmag, som er kendetegnet ved andre typer. Men hvor meget krydret er vinen? Og hvor flot er frugten og den intensitet? Og virker alle elementerne harmonisk i en helhed? Det måtte jeg jo prøve at finde ud af.

IMG_1364

Kræver noget ilt

Både duft og smag virkede meget tillukket og anonym ved de første par glas, der blev hældt op direkte fra flasken. Jeg kunne fornemme hindbær og svage toner af friske bær i duften, og smagen var blød og ligetil. En ganske okay vin, der kan drikkes af de fleste, men efter jeg derpå dekanterede vinen åbnede vinen sig virkelig, og smagstonerne ændrede sig.

Den blev ren og duften åbnede sig markant efter 1½ time. Der fremkom mineralitet og krydrede toner, der kom godt med frugtsyre, der bed fint i kinderne. Garvesyren forblev let og mild, men efterhånden som tiden gik fremkom mere og mere sødme, der kom fra vanilje og jordbær. Generelt blev vinen mere letdrikkelig og lækker og kunne sidestilles med snack eller slik. Vinen blev serveret ved stuetemperatur og det var overhovedet ikke nødvendigt at nedkøle den. Det ville blot “dræbe” nogle smagsnuancer.

Udseendesmæssig havde den en tynd, lilla kant, der i kernen var mørk som Syrah.

Tak til Kjær & Sommerfeldt og Inter Rhône for fremsendelse af denne vin.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.