Tema: Hvad kan man få for en 10’er – El Emperador Merlot

Jeg starter nu et lille efterårs tema op, omkring de billige vine man kan hive med sig hjem fra en tur til grænsebutikkerne, og sågar også kan findes i mange af de danske supermarkeder.

Fokus vil være på vinen, så derfor bliver disse artikler heller ikke så frygtelig lange. Men første skal du lige have lidt intro til, hvad det er, som vil blive testet i den kommende tid.

Baggrunden for tematesten

På et besøg i grænsebutikkerne i sommers, faldt jeg over en række 25cl flasker, som blev solgt for en tier stykket. Og derfor nok må klassificeres som de billigste vine vi har skrevet om på siden. Men bemærk samtidigt, at der er tale om nogle af de vine, som bliver hentet hjem af mange danskere, som blot vil have masser af rødvin til billige penge. Så hermed blev temaet skabt: Hvad kan man få for en 10’er. Et spørgsmål Shu-Bi-Dua tidligere har svaret på, i deres sang med samme titel i 1975. Så det bliver spændende at se, om svaret “Man kan få pis og papir”, stemmer overens med smagen fra disse flasker.

Så gamle er vinene i denne test dog ikke. De vil typisk kun være 1-3 år gamle. Vi vil derfor smage på vine fra følgende producenter:

• El Emperador – Chile
• Badgers Creek – Australien
• J.P. Chenet – Frankrig

El Emperador – Merlot – Chile

Jeg lægger ud med at se nærmere på en merlot fra Chile. Skabt og produceret af El Emperador. En vin som pt. handles hos GPris.dk for kun 49,95 kr for en 3 liters BIB (Back in a box). Allerede her lyser mine advarselslamper kraftigt op. En pris man ikke ville kunne sælge vinen til i Danmark. For skulle den sælges herhjemme, så opkræver staten hele 44,04 kr i afgift.

Søger man på baggrunds information om producenten, er det ikke meget man finder. Men mere korte fakta beskrivelser i diverse butikkers reklamer eller webshops, samt vin-trackere. Så der er formentlig tale om en vin som blot nærmest bliver sprøjtet ud i tøndemål, uden den store forarbejdning. Den eneste mål er at være billig og nem drikkelig, samt satse på kvantitet.

I glasset står den med en ung merlot farve. Tyk mørk rød, med lille toner. Og meget farverig, så den nærmest sætter farve pletter på glassets sider. Som om at den måske har fået et skud ekstra frugt farve, som igen måske er for at skjule at den er blevet fortyndet med vand. Det kan nemlig være et trick for at øge produktionen, samt blødgøre en merlot druens solmodne tunge smag som den normalt har.

Næsen er nærmest ikke til stede. Den dufter svagt, af noget som ikke er helt definerbar. Og i munden, lander en vin der godt nok smager som rødvin på en eller anden mærkelig måde. Den forsøger sig at være nem at drikke, men kommer til at virke lidt kunstig. For det er ikke frugt der dominere, mere noget syntetisk som billige vingummier, der dog er til den lidt mere bitre og sure side.

Det er en vin som blot er designet til at blive drukket i store mængder. En som man ikke skal forvente noget af, end blot være nem drikkelig. Det opfylder den, selvom den nok vil skræmme dem som skal smage en rødvin for første gang. Så vil de blive skræmt! Men er man i festlig lag til det store buffetbord til 30 års fødselsdagen, så drikker man den til maden uden at tænke mere om det.

Så opsummeret virker det mere som en kemiblanding end en vinblanding. Ikke noget jeg vil give penge for.