Så skal et tilbud fra Superbrugsen prøves af til en god bøf fra grillen. Jeg fandt et tilbud på en spansk rioja fra Bodegas Campillo. Den hedder Campillo Reserva 2006 og er lavet på 100% Tempranillo. Den var på tilbud til 65 kr mod normal pris på 99. Så den røg med i kurven, sammen med bøf og tilbehør.
Spansk rioja vin
Rioja vin har været på det danske marked længe. Faktisk var det noget at det første vin, man så på hylderne her hjemme. Det betød også at det var Rioja, som man tit, og faktisk stadigvæk finder på tilbud til fx. 4 for 120 kr. Rioja ligger i det nordlige Spanien, og opdelse i 3 områder:
- Rioja Alavesa – Nord
- Rioja Alta
- Rioja Baja – Syd
Bodegas Campillo er en del af Grupo Faustino. Faustino kender du sikkert fra de grå og ruge vinflasker, som fx. Faustino I. Grupo Faustino er en af Spaniens ældste familieejede vingårde. De blev etableret tilbage i 1861 og har siden vokset sig store. I dag finder du deres vine i nærmste alle danske supermarkeds kæder. Sågar på tankstationer og i diverse kiosker.
Campillo Reserva 2006 Rioja
Men nu skal der kigges, duftes og smages. Af med proppen og vinen op i glasset.
Den er mørk og kraftfuld i farven, som man få forvente fra en vin baseret på ren tempranillo. Den har medium og godt farvede gardiner, som hurtigt løber tilbage i glasset. Men duften er ikke til tage fejl af. De lagres nemlig typisk på nye amerikanske fade. Campillo Reserva har ligget mindst 20 måneder på amerikanske fade og modnet. Det har givet duften en varm duft af træ og vanilje. Men også en krydret undertone af allehånde. Duften er til den kraftige side.
I munden rammer frugten med stor styrke. Mest fornemmer man en dyb smag af jordbær, dog selvom den gemmer sig godt i den krydrede smag, og manglen på syre. Og netop hvad frugt der er ellers er tale om er lidt sværere at fastsætte. Blomme og rosin vil selvom det lyder skævt, være det bedste bud. I smagen dannes kryderisiden af bla. vanilje, selvom den er knap så tydelig som i duften. Også en anelse kanel spores.
Campillo Reserva fungerer ganske fornuftigt i munden. Dog er det høje tannin niveau tendens til at være en anelse skarp i starten. Men den rundes dog hurtigt af, og giver en behagelig lang eftersmag.
Alt i alt bliver smagen lettere kompleks, men desværre på den lidt skæve måde, hvor det er svært at fange hvad den præcist smager af. Det hiver desværre karakteren lidt ned. Men generelt er det ganske god vin til prisen, som godt kan anbefales hvis man skal prøve en vin i prisklassen 50-100 kr.