Druerne.dk Vi blogger om vin, tilbehør og vores oplevelser i vinens verden. Find din næste vin blandt vores anmeldelser.
For nogle måneder siden var jeg i Tyskland for at fylde lagret op med diverse billige varer, hvor jeg gik rundt i butikken. Det var en grænsebutik, der lukkede pga. udlejeren havde opsagt lejemålet, så derfor skulle en masse varer sælges meget billigt. Brian var med, og idet han skulle have mere end dobbelt så meget som mig, så havde jeg masser af tid til både at smage på alle vinprøverne – og dem var der en hel del af – og snuse lidt rundt i vinafdelingen. De havde egentlig en pænt stor vinafdeling, som ud over de sædvanlige 6 fl. Grand Sud Merlot for en pakke tyggegummi og et slag bagi også havde nogle spændende flasker, som man normalt ikke finder i danske butikker. De havde bl.a. en komplet serie af Faustino og flere ganske udmærkede oversøiske rødvine.
Henne i hjørnet stod en kurv med nogle små flasker, der vare skulle smides ud. Enten fordi ingen ville give penge for dem, eller også fordi der var så få flasker tilbage. Derfor havde de sat alle flasker ned til 10 kr. Og her kommer det nordjyske (skal vi kalde det) sparsomlighed op i mig, for jeg er jo nødt til at tage et par stykker med hjem. Mionetto Spriz i en lille 200 cl klar glasflaske med en alkoholprocent på 8. Jeg havde hørt om Spritz men aldrig smagt det. Så nu havde jeg min chance. Nogle gange skal man bare huske på at smage originalen inden man prøvesmager billige efterligninger. Men det tænkte jeg ikke så meget over, da jeg var i mit meget sparsomlige hjørne, som man altid er, når man besøger de tyske grænsebutikker.
Meget rød – måske for rød
Mionetto Spriz er meget klar og meget rød – som i en hindbærbrus. Igennem flasken ser den orange ud, men ikke når den kommer op i et glas. Jeg kunne jo bare have drukket den af flasken, for så havde jeg aldrig associeret den med en børnesodavand. Da den bliver hældt op tænker jeg kun på hvad det er for noget sprøjt, jeg har taget med hjem. Skal det være vin, minder det mest om rosévin. Men det er Spritz – eller det vil sige, at man gerne vil have det til at være en SPritz, der er en italiensk aperitif. Læser man bagpå flasken er det engelske navn “bitter soda”. Eller som tyskerne meget kort og elegant kalder det: “Aromatisiertes weinhaltiges Getränk”.
Duften er sødmekant med bitterhed i det. I en original italiensk Spritz vil du kunne smage Campari, og jeg er ikke så stærk lige på dette område, men den sukkersøde duft kan meget vel stamme herfra. Det har ikke noget med vin at gøre – andet end de tilsatte grønne druer.
I smagen bliver munden fyldt med en brus, der hverken er sød eller bitter. Bitterheden kommer lige så stille snigende, men ikke så meget, at jeg vil kalde det for bitter soda. En Schweppes Lemon er meget mere bitter som helhed. Efter den lidt bitre smag, fremkommer en sukkersød smag, der lægger sig rundt om alle tænderne. En lidt mystisk og egentlig også lidt tom smag, der dog indbyder til at tømme glasset. Smagen kan kendetegnes med en let forfriskende drink, der minder om den spanske Sangria, der dog er lavet på rødvin.
