Du kan nu hurtigt blive din egen vinekspert på meget kort tid vha. Googles nye service Google Duft.
Ved hjælp af Google Aromabank og ekspertpaneler, der sammensætter billeder, beskrivelser og aromaer, kan du sidde foran din skærm og prøve din viden og kunnen inden for vinens verden. For at styrke dine sanser, har Google valgt at tage mange andre dufte med, så du hurtigt lærer at adskille de forskellige dufte fra hinanden. Der er mere end 15 millioner duftbytes at vælge imellem.
Når du er blevet så god til at adskille de forskellige dufte, kan du blive lige så god vinanmelder som os andre – bare på rekordtid.
Prøv det nye intelligente tiltag fra Google her.
Som de fleste af jer – hvis ikke alle – fandt ud af, var dette en aprilsnar. Det kunne være sjovt at se, hvor mange af jer, der egentlig duftede efter foran computerskærmen eller brugte næsen til at trykke på smartphonens skærm.
Vi håber I alle havde en god aprilsnar.