Quintus Amarone della Valpolicella 2008

Quintus3Fik smagt en skøn catalansk vin hos Kim fredag aften. Og det måtte følges op med en skøn italiensk Amarone søndag aften. Bare sådan lige for at slutte ugen af med manér. Når nu håndbold herrerne gik helt kolde i Barcelona, tog jeg Quintus Amarone fra 2008 frem. En flaske jeg har fået i fødselsdagsgave.

Faktisk har Kim tidligere anmeldt denne vin. Så derfor er jeg spændt på at se om jeg kan ramme samme vurdering eller får en anden oplevelse end Kim.

En rigtig Amarone

Quintus2Quintus Amarone della Valpolicella kommer i den rigtige store kraftige flaske type, som de rigtige Amaroner kommer med. Flasken er tung som den skal være, og selvfølgelig et stort dybt hul i bunden af flasken.

Quintus er en supermarkeds Amarone, som typisk kan købes for en sum af 99,- kr og op til 139,- kr. Og når man spørger vinkendere, så er det alt for lidt, for at få en god Amarone. Tidligere smagte jeg også anden supermarkeds amarone fra Lamberti, som virkelig skuffede. Den havde trods navnet ikke smagen, som en Amarone skulle have. Derfor spændt på at se om denne Quintus Amarone kan gøre det bedre.

Quintus Amarone leverer duft og smag

Hvor Lamberti fejlede, giver Quintus en noget bedre farve og duft. Farven er dyb mørk rød, med bordeaux kanter. Ligesom den sætter flotte kraftige gardiner på kanten af glasset. Dog kan man skimte en anelse transparens farve.

Duften kunne jeg godt ønske en anelse kraftigere. Men den har flotte toner af blommer og kirsebær, samt frisk kværnet peber og ikke mindst læder i duften. En moden og tung duft, som klæder den ganske fint. Dog havde jeg håber på en lidt dybere duft, med lidt flere noter. En ganske fin duft.

Quintus1

Amaronens sødme rammer først på tungen, inden den tørre eftersmag træder i karakter. Den er rund og blød, og fylder munden godt op med en dejlig smag af blommer, kirsebær samt lakrids. En ganske herlig smag, som klæder vinen rigtig fint. Især i prisklassen til en 100 kr, er det fint overens med de forventninger man har.

Det er vin som smager ganske godt. Selvom man nok skal op over de 300 kr. for en Amarone, før man virkelig henter den rigtige smag og kvalitet. Quintus Amarone gør det rigtig hæderlighed til sin pris, og er bestemt værd at nyde. En dejlig italiensk vin. Og dermed samme billede som Kim, fik ud af at smage 2007 udgaven. En super vin til prisen, dog uden at være den bedste vin man til dato har smagt.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

En kommentar

  1. Jeg elsker amarone vine! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.