Druerne.dk Vi blogger om vin, tilbehør og vores oplevelser i vinens verden. Find din næste vin blandt vores anmeldelser.
I sommers fik vi bygget vores køkken om. En super fed oplevelse at både se og være med til. Få revet det gamle køkken ned, og væltet en mur. Og så ind med et nyt Vordingborg køkken. Selvom det hele endte godt, sluttede det med en diskussion med Vordingborg køkkener, hvor sælgeren ikke kendte deres egne leverance betingelser, samt “glemte” fx. at bestille bordplader. Det hele endte dog med, at han gav os 2 flasker rødvin og en undskyldning for problemerne undervejs.
Nu kunne jeg sikke undlade at google lidt, for at finde ud af, hvor flaskerne kom fra. Og jeg fandt Stillwater Bay Zinfandel hos bl.a. Bjerrevin i Odense, men tvivler dog at han været hele den lange vej for, at hente 2 stk 50 kroners flasker. Eller har smuglet et par flasker med ud fra OX-EN Steakhouse i Sønderborg til den nette pris af 229,-. Men lad os dykke ned i indholdet, og se hvad Stillwater Bay Zinfandel kan byde på.
Flasken er studie for sig selv
Første gang jeg så flasken, fik jeg et flashback til de dage, hvor pizzarierne stadig gjorde noget ud af indretningen, og forventede at få spisende gæster istedet for blot takeaway. Dengang man stillede husets vin på bordene, i det noget varme restaurant. For den er pyntet med guld. På kant, på tekst, som ramme, som billede. En flaske jeg personligt ville gå langt udenom hvis jeg mødte den i forretningen. Men nu står den her på det nye køkkenbord, så hvorfor så ikke lade det komme an på en prøve. For man kan jo blive overrasket.
Stillwater Bay
Så efter at chokket var overstået, og den igen havde fundet vejen frem til køkkenbordet. Så skulle den åbnes. Den er fint udstyret med en lille træk snippet, til at gøre plads til proptrækkeren. Og vupti, og i glasset med første glas.
Farven er fin bordeaux rød, men snert af toner mod det brunlige. Der sættes fine tyde gardiner på kanterne, når man slynger Stillwater Bay Zinfandel rundt i glasset. Det bringer dog ikke det store ekstra ud af duften, at slynge vinen rundt. Der fanges toner af lidt krydderier som friskkværnet sort peber, og kold mineralitet.
I munden mærker man foralvor, hvorfor den kun koster 50 kr. I mange vine i prislejet op til de 50 kr, og især fra supermarkederne, lærer man hurtigt en til tider voldsom skarp garvesyre at kende. Den findes også her. Nu ikke helt ude i den helt skarpe ende, men den er der. Det spolerer desværre lidt en ellers fin start, med smag af fyldig brombær smag. En smag som dog er lidt uskarp i første glas, men åbner sig når den får mere luft.
Udover en kraftig og noget kantet garvesyre, så for man også en lidt mint agtig fornemmelse i eftersmagen. Noget som drejer vinen væk fra frugtrige brombær smag man har i starten af en mundfuld.
Men nogen stor oplevelse bliver det aldrig rigtig. Dog er den dog langt fra udrikkelig, og passer måske efter et par glas nok ganske godt til prisen omkring de 50,- kr. Men højere skal den heller ikke.
Og lige en slut note…. dagens ret var ikke pizza 🙂
