Så starter juleferien. Og den skal da skydes igang med en flaske fra årets firmajulegave. Vanen tro er det Toscavini der har leveret vine min arbejdsplads. I November afholdte jeg vinsmagning for kollegaerne, hvor vi smagte på alle vine, som vi kunne vælge imellem. Og aftenens vin, var en af dem som stak frem for midt vedkommende. Derfor måtte den også skrive på listen, son en af de vine som jeg måtte have med hjem.
Aftenens vin kommer fra Cantine Cipressi, som ligger Molise. Et område i den sydlige del af Italien. Det er en forholdvis lille vingård, som i dag styres af 3. generation af familien på gården. De råder over 20 hektar land, hvor de producerer 5 forskellige vine. Vinen jeg nyder i aften er Molise Rosse – Mekan fra 2007. Vinen er skabt af 100% Montepulciano, som bliver høstet med hånden, i den sidste del af oktober måned. Mekan lagres 12 måneder på fad, inden de gemmes 3 måneder på stål fade. Derefter bliver de tappet på flasker, som får lov at ligge yderligere 4 måneder, før de frigives.
Molise Rosso smager skønt
Farven er flot rubin rød, som står en anelse lilla i kanten af glasset. Gardinerne hænger blødt og fint med enkelte løbere, som også er godt farvede.
Frugten står flot frem i duften. Det kirsebær der står tydeligt frem, med en let røget karakter. Ligesom man fornemmer fadlagringen og en anelse smør i duften.
Den fylder dejligt i munden. Man mærker straks hvordan frugten fylder med munden med en let sødme. Den er fyldig og blød i starten. Så kommer der en mere krydret smag frem, som glider flot over i modne taniner. Ligesom i duften, så er der også en anelse røg i smagen, som placerer sig dejlig delikat.
Og smagen er interessant, da den udvikler sig jo mere luft den får. Det næste glas fik mig til at smage chokolade og blommer, igen med en toner af røg. Molise Rosse Mekan er en harmonisk og spændende vin, som gør det super flot til den pris.