Efter en travl weekend, er det altid dejligt at slutte af men en dejlig middag og et godt glas rødvin. Det fik mig til at hive den sidste flaske fra Bevco frem. Og håber på at det kan bringe en positiv overraskelse frem.
Kim fik kastet lidt lys over hvem Bevco er, og hvad de er sat i verden får. Læs hans indlæg om Brutocao og bliv klogere på hvem Bevco er.
Jeg vil kigge nærmere på hvad Lucas & Lewellen kan levere:
Lucas & Lewellen 2008
Denne flaske er produceret i Santa Barbara, Californien. Et område som er bedst kendt for deres Zinfandel, Merlot og Cabernet Sauvignon. Men her på de senere år, er det også begyndt at eksperimentere med Rhone druerne, ligesom der også kigges på Syrah, Barbera og Sangiovese i området. Så altså ikke område der kendt for de helt store Pinot Noir oplevelser.
I glasset er den meget lys, og tydelig transparent. Og på trods af sin forholdsvis unge alder, så har den en let brunlig farve. Men dog meget glans fyldt. Den brune tone tyder typisk på, at en vin er i dens efterår. Dog skal man være opmærksom på, at nogle først topper på dette tidspunkt.
Aldrig har jeg duftet en vin, hvor mineraliteten står så tydeligt frem. Den nærmest helt metallisk i sin duft. Selvom dette er meget gennemtrængende, så fornemmes der også lidt stald i duften, som er mere typisk for Pinot Noir. Ydermere er der også noter af frugt, selvom det metalliske gør det noget svært at bestemme hvilken frugt der er tale om.
Mineralitet er der bestemt også i smagen. Og faktisk voldsomt gennemtrængende. Dog hives den lidt op i kvalitet af frugtsyren, som forsøger at give modspil til metal smagen. Man mærker lidt kirsebær i smagen, men den for aldrig rigtig magt i smagen.
Kan den drikkes?
For mig er den voldsomme niveau af metal i overkanten for mig. Men det fik mig dog ikke til at hælde den direkte i vasken. Men den bliver blot lidt kedelig og uinspirerende. En vin som man ikke kommer til at tænke det store over. Så måske har 2008 udgaven toppet.
Jeg er glad for ikke at have givet 159,- kr. for den hos Bevco, da den pris skuffer mig fælt. Det kunne ligeså godt være en rødvin hentet fra det lokale supermarked.