Edition Abtei Himmerod Riesling Spätlese lieblich 2011

Tyskland er jo kendt for levere billige hvidvine, som dominerede de danske middagsborde i 80’er og 90’er med labelen Liebfraumilch eller Liebfraenmilch: Den elskede dames mælk. Dette hentyder til dame venlige vine, som ligger mere i det lidt sødere hjørne, i stedet for de tørre som skræmmer mange i de billige udgaver.

Lad mig sige det med samme. Edition Abtei Himmerod’s Riesling Spätlese Lieblich er også i den billige udgave. Fundet i et svagt øjeblik på et besøg i Fleggaard, mens vognen blev fyldt med tilbuds sodavand. Den kostede mig en flad 50’er.

Edition Abtei Himmerod er nem at gå til

Flasken var lagt på sval så jeg var sikker på, at den havde en god temperatur inden servering. Og nem er det, da den er leveret med skruelåg. Så en nem flaske at have med ud i det blå en sommerdag. Men ak, i aften står regnen ned, sågar med lidt slud som fortæller at den vist hellere på nydes indendøre i dag.

I glasset står en klar og let korn gylden hvidvin. Enkelte små bobler ligger i kanten. Der efterlades små gardiner der hænger længe uden synlige løbere.

Denne Riesling afgiver en frisk duft, men forstærkes yderligere ved lette slyng i glasset. Duften giver klare toner af friske ferskener og grønne æbler. En fin duft blanding, hvor ferskenen giver sødme og æblet syre. Og denne kombination gør den ganske indbydende. Enkel og lige til.

Og her hænger duft og smag i den grad sammen. Faktisk er det nøjagtig samme smage som der er duften. En sødlig vin rammer tungen, hvor fersken smagen giver markant sødme, og de grønne æbler giver et let bid. Æblerne er med til at holde den fra saftevands stadiet.  Smagen er kølig og frisk, men kan ikke lade være med at tænke på æblecider. Netop fordi at den også er letter perlende på tungen.

Der er ingen særlig tannin. Faktisk er eftersmagen hen imod det mere sødlige. Hvilket igen styrker fornemmelsen af cider og saftevand. Dog her med en let højere alkoholprocent end cider normal har. Edition Abtei Himmerod Riesling Spätlese Lieblich har en alkohol procent på 9,5%.

Konklusion

Et fint møde med en billig hvidvin. Den er enkel. Og nærmest for enkel. Den kunne godt bruge lidt mere syre og dybde til at give modtræk til det søde præg. Men den er nem at drikke, og vil være fin som velkomstdrik, og til de helt lette retter.

Altså ikke en stor vin, men en ren simpel oplevelse. Og prisen er for mig helt perfekt på de 50 kr.

Må til sidst lige beklage billede kvaliteten. Mit kamera er desværre kaput, og bruger derfor en mobil til billeder pt.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.