Min tur rundt i Saint Èmilion fortsætter. Denne gang har jeg taget fat i et vinslot som hedder Château Petit Mango. En lille vingård i det østlige Saint Émilion. Bag dette navn gemmer sig firmaet Vignobles Décamps. Den er drives i dag er 4. generation. Der høstes druer fra 12 hektar, som er placeret på bjergskråninger, som har bund af ler og kalksten.
Er ved at blive rigtig glad for vine fra Bordeaux området. Så derfor er det også med spænding jeg henter denne flaske frem fra reolen. Den stråler jo elegance med den sorte etikette og guldskriften. Så det er med lidt spænding, at jeg hiver flasken frem. Velvidende at den er hentet hjem fra Poetzsch’ grænseshop i et svagt øjeblik. Så det bestyrker også min frygt for, at vinen måske ikke vil leve helt op til forventningerne.
Lad os dvæle lidt ved flasken. Den udstråler jo at det er en elegant vin. Den sorte baggrund, med guld skrift. Ordspillet der skal lokke, og som virkede på mig: Grand Cru. Alle sammen marketing triks, der fange kunderne, når de går forbi hylden hvor den står.
Saint Émilion Grand Cru
Grand Cru lyder fornemt. Og det skal da også tages med et grand salt. I Saint Émilion er Grand Cru klassifikationen ikke den højeste. Den overgås af Grand Cru Classés, som for det meste ligger klasser bedre end Grand Cru. For Grand Cru er nemlig meget svingende i kvalitet. Men lad os da kigge nærmere på Château Petit Mangot kan byde på, og hvilken ende af skalaen den ligger i.
Den har en flot bordeaux rød farver, der emmer af styrke og saft. Og når man slynger den rundt i glasset, ser man flotte tykke gardiner, som dog sender mange lige så tykke løbere retur i glasset. den flotte farve sidder også fin på glassets sider. Alt virker ganske lovene.
Vinen er sammensat af:
- 70% Merlot
- 30% Cabernet Franc
Også når man sætter næsen til glasset, kommer en nu egentlig ganske delekat duft af solbær og frisk syre. Dog lidt i retning en Ribena blanding i en svag udgave. Altså en ganske fornuftig duft, dog uden at imponere.
Men i munden bliver det afgjort, om det er en fantastisk flaske, eller det blot er en simpel vin på det jævne. Man mærker tørheden af denne flaske Château Petit Mangot. Og den udbredte smag af solbær fylder munden. Der er en høj faktor af frugtsyre, men også en lidt skæv tone af lidt bitter smag, som desværre for lidt for meget fokus i smags oplevelsen. Dog ryger den bitterhed lidt i baggrunden, som den har trukket mere luft. Men den forsvinder ikke helt.
Eftersmagen hænger ganske fornuftig i munden, men den er desværre en lidt skarp garvesyre som gnaver i munden. Som desværre giver en let skæv oplevelse.