Er Peñasol Tempranillo pengene værd?

En drillepind har været på spil til min fødselsdag i marts. Kim og familien kom forbi med en lille hilsen, hvilket jeg var super glad for. Men men.. med sig havde han den billigste papvin man kan finde i et supermarked. Og det var lidt med skeptisk at jeg lagde den på lageret. For hvornår ville det være passende at hive sådan en fætter frem?

En af mine tanker var, at servere den for ham en dag han kom forbi. Men ak.. det glemte jeg lige i farten. Så en aften efter en tur i Vejle by Night, hvor vi kom halvsent hjem og fiksede lidt hurtigt mad, så tænkte jeg det måtte være tid til lidt sjov. Så frem med Peñasol Tempranillo Vino Tinto.

Er Peñasol Tempranillo pengene værd?

Jeg fandt glasset frem, og lod proptrækkeren blive på sin plads. For den er jo praktisk anlagt med skruelåg. Og nørdet som man er, så må man også lige stikke næsen til skruelågs åbningen. Og hvilket nærmest chok man fik. For det var da lige før at næsehårende blev svitset af, for der var syre i luften.

Og det var faktisk så tæt på, at jeg ikke turde smage på det.. for hvad nu hvis smagsløgene også blev futtet af?

En i glasset kom den, og viste sin transparente røde farve frem, der dog var til den let mørkere side. Lidt slyng rundt i glasset, frigav ikke ligefrem en bedre duft, uha nej.. faktisk værre. Men jeg måtte smage på den, for nysgerrigheden var der jo. Hvad er det for noget vin som sælges for en rundt tyver?

Kan den drikkes?

Den første mundfuld afslørede alt. Mage til l… skal man da godt nok lede længe efter. For selvom indpakningen af vinen nok er billig nok, så vil jeg vove den påstand, at selve papkartonen er det mest værdifulde.

For nu skal du høre. Smagen.. Det virker næsten som at man her har høstet druerne for tidligt, presset saften med det samme, og proppet resultatet direkte i kartonen og afsted til butikken med Peñasol Tempranillo. For den var godt nok sur og meget anderledes end jeg forventer selv en billig vin skal smage. Det virkede som ren umoden druesaft.

Og garvesyren gav et brændende finish. Den forsøgte at give et krydderet eftersmag, men det ramte også skævt. Besk og sur slutning. Ikke citron sur, nej.. mere kloak sur, hvis man kan tillade at sige det sådan.

Så det blev det eneste glas, og ja.. vist kun 2 forsøg på smage den. Første gav chokket, anden mundfuld for lige at bekræfte.. og så resten i kloaken.

For at svare på overskriftens spørgsmål: Kan man lave rødvin til 20 kr. pr flaske? NEJ.

Kim.. må se hvordan jeg kan ”hævne” mig 😉

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

3 Kommentarer

  1. En flaske motorrens kan vel gøre det? 😉

  2. Haha! Det lyder som en forfærdelig oplevelse. Alligevel får den 50 point – men det er vel også det laveste, eller?

  3. Motorrens er nok ligge så godt. Faktisk tænker jeg at man vel få et bedre resultat, hvis man køber en stor kasse druer i det nærmeste supermarked og kører dem igennem en saftpresser og lader det gære. Det bliver helt sikkert bedre 🙂

    Og ja. ville gerne have givet mindre, men 50 er det laveste på Robert Parkers point system, som vi kører efter: https://druerne.dk/om-druerne-dk/karakter-sadan-bedommer-vi/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.