Chapelle Saint-Valery 2009 fra Saint Emilion i Sydfrankrig

ChapelleSaintValery1Efter at været noget tilbage holdt om franske vine, er min interesse for dem begyndt at vokse stort. Det skyldes især, at jeg i mine første mange vin år, primært har begået mig i supermarkedernes vin afdelinger. Men efter at interessen for vin er styrket gennem gode venner, har de sidste 4-5 år bragt mig til vinforhandlerne, hvor jeg har opdaget nye sider af vinens verden.

Og det er netop vinforretningerne, der har genåbnet min interesse for franske vine. Så efter at have smagt en del fra vinforhandlerne, så er jeg for engangs skyld igen vendt tilbage til en supermarkeds version. Det er Chapelle Saint-Valery 2009 fra Saint-Emilion kommunen i Frankrig. Hentet hjem fra Super Brugsen en dag i marts i år. Men først nu hentet frem på bordet.

Chapelle Saint-Valery

Saint Emilion er Medocs højrebred. Det område sammen med Pomerol, har været med til at få området med på listen over kendte områder i Frankrig. Og dermed også priserne på områdets vine godt op i vejret. Chapelle Saint-Valery ligger dog i det lidt blødere prisleje end top vinene. Jeg fandt den til 79,95 kr i Super Brugsen.

Vinen er lavet på 100% Merlot, og står flot mørk frem i glasset. Dog med en lidt tynd kant, hvor den efterlader fine klare gardiner.

Duften giver en flot og indbydende duft. En sammensætning som jeg godt kan lide. Dog i den lidt lettere ende. Man finder frisk skovbund og frisk muld. Men også en lakrids duft lokker godt.

Og lakrids går igen i smagen, sammen med en dejlig frisk peber smag. Frugtsyren er høj og giver fin smag af blommer og solbær, som sidder ved i den lange eftersmag. I Eftersmagen hvis man mærker efter, så udvikler den en svag mint smag.

Vinen er ikke som sådan så kompleks, men ganske ligetil. Og smager ganske behageligt uden at imponere. Den kan nærmest betegnes som “bællevin” eller terrassevin. En vin som går fint til mad uden at skræmme, men heller ej vælte nogen omkuld af begejstring.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.