Intens shiraz rose fra Hildenbrand Estate

Flot elegang flaske

En rose er altid skøn når der skal hygges på terassen en lun sommeraften. Så derfor var der også lagt en rose på køl til sådan en aften. Dagens rose vin kommer fra Hildenbrand Estate, og er skabt på 100% Shiraz. Vi har tidligere anmeldt 2 andre vine fra Hildenbrand Estate, som høstede ganske hæderlige point:

Vinen er venligst sponsoreret af Hildenbrand Vine, som har leveret en flot indpakket gavekasse til mig.

Flot indpakning

Flasken ser flot og indbydende ud. Hel klar flaske, fyldt en flot jordbær rød rose vin. Og pyntet med en hvid etiket, som giver et let ekslusivt look. Selve etiketten er helt i tråd med deres øvrige vine, som dermed er med til at skabe nem genkendelighed for Hildenbrand vine.

Og praktisk at den kommer med skruelåg, som gør den nem at hive med på tur ud i det blå med fruen.

 

Hvor god er Hildenbrand Estate Shiraz Rose

Super flot krystal klar farve i glasset

I glasset står den super flot frem. Der er knald på farven, hvor den jordbær røde farve fylder glasset med en klar vin med krystal skær.

Duften er frisk og kraftig af hindbær. En ren og fin duft, som er nydelse af dufte til.

Men desværre så knækker den ellers flotte start når man smager på den. For i munden er der en bestemt smag der skærer voldsomt igennem: grape. Man fanger også noter af hindbær med et flot niveau af frugtsyre, ligesom en fin cremet konsistens, og en afslutning med en fin blødt tannin.

Men grape smagen… øv. Den giver denne rose på Shiraz, en meget bitter sur smag, som efter min smag, trænger sig for voldsomt på. Og det ødelægger desværre oplevelsen for mig. Hvis den blot havde ligget mere i baggrunden, kunne resultatet have været rigtig fint.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.