
Oplevelsen startede allerede i butikken. En tur i Super Brugsen, hvor jeg efterhånden har smagt på en del af deres vine, bød sig på en overraskelse. En flaske jeg ikke før havde spottet. Den fangede min interesse, grundet dens udseende. En flaske pryddet af et logo, som er præget ind i flaskens hals, samt med et kort hængende om halsen. Hvad der forstærkede interessen var, at Grande Alberone også var på tilbud til tæt på halv pris.
Navnet Grande Alberone
Først når man ser navnet, så tænker man straks om det er en som forsøger at slå sig plat på Amarone. Men efter lidt research på landkortet , så er Alberone en lille by lidt nordvest for Venedig. Stedet hvorfra vi henter Amarone, Ripasso og Soave m.m.
Hvor er vinen fra?
Og kigger man på kortet der er vedhæftet flaskens hals, får man en lille historie fra vinmageren. Her kan man også se, at 2 af druerne stammer fra Veneto dristriktet. Men så starter drilleriet med denne flaske. For kigger man på kortet, så er de der hele 5 druer i spil, for at skabe denne flaske. Som er hentet fra 4 distrikter i Italien, fra både nord og syd:

- Veneto
- Merlot
- Cabernet
- Trentino-Alto Adige
- Teroldego
- Apulien
- Primitivo
- Sicilien
- Nero d’Avola
Årgang
I og med at druerne til Grande Alberone kommer fra distrikter i både nord og syd Italien, så lagres de også individuelt. Vinmageren Benedetto Lorusso skriver selv i kortet, at han rejser Italien rundt for at finde de bedste druer, til at sammensætte en vin, som han vil lægge sit navn til. Druerne lagres på seperate ståltanke. Derefter lagres en del af vinene på barriques, i hvad der blot angives som en længere periode.
Det betyder også at vinen er sammen sat af flere årgange. For vinen stikkes først sammen når de enkelte druer har leveret en moden vin, inden de stikkes sammen til det der bliver til indholdet i Grande Alberone. Derfor er der heller ikke skrevet noget årstal på flasken. I stedet er den tilført et nummer: 913/NR. En sådan vin klassifieres derfor som “Non vintage”, som også mange champagner især produceres.
Hvordan smager Grande Alberone
I glasset står vinen flot dyb rød, og nærmest uigennemsigtig. Der afsættes flotte og langtids hængende gardiner på glassets sider.
En blød duft bredder sig i næsen, af fad og frugt. Især frugten træder flot frem som blommer og skovbær. Fad duften giver lidt krydderi til duften af sommer bær. En duft der yderst tillokkende.
Og den skuffer bestemt heller ikke munden. Alberone er en tør rødvin, men alligevel fyldt med krydret sødme som lander blødt på tungen. Man mærker suget i kinderne, uden at man tører helt ud. Sødmen er frugten som virkelig fylder munden flot. Her går blommer igen fra duften, mens også skovbær toner flot frem. En lille bitte snert af citrus/hyldebær gør den dejlig let at nyde.
Selvom efter smagen holder flot ved, så holder garvesyren sig i baggrunden og runder smagen flot af.
Vurderingen
Benedetto Lorusso har formået skabe en rigtig pleaser vin, som er yderst behagelig at drikke. Gør dig selv en tjeneste, og lad den ilte en times tid inden servering. Det åbner den flot op og fylder den med liv. Absolut en spændende flaske sammensat af druer fra nord og syd Italien.
Hvis du får lyst til at smage den, så kig dig godt rundt på nettet. For der er penge at spare. Har set at en række mindre vinhandlere, har den i deres sortiment. Og priserne svinger fra 75 kr helt op til 110 kr, som også var normal prisen i Super Brugsen.
Så fandt du endelig en supermarkedsvin, der scorer forholdsvis højt. Dejligt at se!
Ja… Det var også en overraskelse. Kan se på nettet, at andre også er glade for den. Men en sjov “designer” vin.
Kan de næste 14 dage købes for 39.95 kr hos Kay Uwe i flensborg , god vin til den pris.
En sindsyg billig pris. Ærgerligt at jeg lige har været i Tyskland for at fylde lageret op.
Kan helt klart tilslutte mig de pæne ord. Den smager fantastisk, og jeg vil tilføje at den også har et strejf af vanille.
Har set den til fast pris på ca 75 dkr lige syd for grænsen hos Otto Duborg.
Jeg fik en sådanne en Alberone foræret, en god gave, den smagte rigtigt godt, selv har jeg gennem flere år drukket franske Pomerol samt italienske Edizone, som stadig er mine favoritter, men denne kan absolut anbefales.
Her er den til 69,- bananer: http://www.konsulen.dk/2010-rosso-grande-alberone-cask-aged/
Calle butikkerne 49,59 lige nu