Ricupo DOC – Rosso del Molise 2005

Ricupo 2005

En hverdags aften kan også bruges til nyde en dejlig flaske. Familien var samlet, da der var bedsteforældre dag i dagplejen i dag. Så der blev hygget om eftermiddagen og selvfølgelig omkring aftensmaden. Så der gik jeg ind og fandt en god flaske, som vi kunne nyde til maden. Valget faldt på en flaske fra 2005 med navnet Ricupo. Den er fra Angelo D’Uva som holder til i Molise, som er placeret i den nordligste del af  Syditalien.

Molise er et af de mindre kendte områder i Italien. Og faktisk også det yngste vinområde i Italien, grundet at regionen først blev skabt i 1964. Og det er et område som ikke udnytter sit fulde potentiale. Faktisk kommer der ikke mange topvine fra dette område. Men producenterne i området er dog ved at få øjnene op for hvad kvalitetsvin er og hvad det er værd.

Ricupo

Flasken er indkøbt fra Toscavini i København. Den er skabt på 100% Montepulciano fra en enkelt mark. Hvor den efter høst lagres 12 måneder på franske fade.

I glasset viser den sine flotte varme farve. Dyb mørkerød, og med flotte gardiner som hænger dominerende på glasset sider. I kanten viser den en mørk violet farve.

Duften er tydelig kirsebær med sukker sødme. Nærmest som duften af en af de store slikkepinde man kan købe i Tivoli. Et twist af fad, pakker duften godt ind og gør den en nydelse. Ren og klar i sin duft.

Smagen er spændende. For selvom den ikke er den kraftigste vin, så buldrer det den har sig løs fra med det samme. Frugtsyren er flot høj. Masser af kirsebær smag, som bliver holdt i skak af en let bitter tone. Faktisk passer Toscavini’s beskrivelse at nærmest grape agtige toner rigtig fint. Der ligger også lidt krydderier i kanten som oregano og lidt peber.

Selvom den har 12 måneder på fad, så er der ikke en kraftig fadsmag. Men den viser tørhed i eftersmagen, som er yderst behagelig, sammen med den lidt kaffe bitre eftersmag. Den holder pænt ved, giver et flot finish

En skøn vin

Jeg sidder nu virkelig og nyder det sidste glas. For selvom den gør sig rigtig flot til mad, så kan den også nydes alene, hvor man kan fange alle detaljerne. Måske også derfor at Gambero Rosso har givet den 2 glas. Den er ganske unik i sin prisklasse, og gør det flot. Den kan i skrivende stund stadig købes hos Toscavini for kun 75 kr. Og den har stadig nogle gode år gemt i sig.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.