Druerne.dk Vi blogger om vin, tilbehør og vores oplevelser i vinens verden. Find din næste vin blandt vores anmeldelser.
Flasken er flot og elegant med ordet “Fleurie” skrevet med store bogstaver. Når man ved at vinen er fra Bourgogne, tænker man strakt blomsterregionen Beaujolais. Denne lidt overset region, der står i skyggen af “rigtige” Bourgognevin lavet på druen Pinot Noir. Beaujolais producerer vin på druen Gamay, der er let, lys og aromatisk.
Château de Beauregard Fleurie Joseph Burrier Classique er fra det fremragende år 2009, men idet Beaujolais-vine normalt ikke er vine, man gemmer i mange år, er den helt drikkeklar nu og indtil 2014. Farven er flot og ren, lys og ingen fortynding. Der er tynde, usynlige gardiner og en lettere krop. Farven minder meget om Pinot Noir, og rent udseendesmæssig kan man ikke lige umiddelbart se den store forskel. Men den dufter og smager helt anderledes:
Den dufter blomstret, lettere pebret og af sød frugt – sikkert banan. Smagen er let og lidt anonym forstået på den måde, at den mangler garvesyre og lidt krop. Der er ingen dybde som med Pinot Noir fra Bourgogne, men den er enkel og ligetil. Det er en charmerende og klassisk smag med frugt, lidt krydderi og blomster. En blød smag.
Vinen falder desværre igennem, idet smag, forventning og kvalitet ikke helt får mig op af stolen. Det er lidt synd, for den falder sikkert i manges smag. Men generelt er den lidt anonym.
Beaujolais’ skandale
Denne region er nok én af Frankrigs mest kendte områder. Både gode ord og dår lige ord er gennem tiden koblet på regionens vine. Tilbage i 2001 brændte vinproducenter inde med mere end 1 mio liter vin pga. køberne af Beaujolais Nouveau havde fået nok af den elendige kvalitet i forhold til prisen. Nouveau-vine bliver udbudt 3. torsdag i november i det år, den er høstet. Folk stod nærmest i kø for at få lov til at smage, men kvaliteten var ikke på højde med prisen. Enkelte eksperter havde spået om dette problem, men producenterne ville ikke lytte, og lige pludselig kunne de ikke sælge flaskerne. Vinen skulle destilleres eller laves til eddike, hvilket var en dyr affære for producenterne. Man ansøgte og modtag i stedet skatteborgerne penge i form af tilskud fra staten. Det blev opdaget af en avis, som i retten blev dømt til at betale for at skrive historien. Sagen blev anket og pga. det efterhånden store internationale pres, ændrede højesteret dommen til avisens fordel med den begrundelse, at skandalen var større end at kunne tage hensyn til franske interesser.
Det var også i denne anledning af begrebet “Vin de Merde” (lortevin) opstod.
Sidenhen har hele regionens producenter betalt for denne skandale, og det vil de højst sandsynligvis gøre i en del år endnu.
