Santa Rita Rose starter sommeren

Så er varmen ved at finde vejen tilbage til Danmark. Og hvor er det bare skønt at se træer, buske og blomster springe ud og fylde haven og skoven med flotte farver. Og det giver mig lyst til at kaste mig over en kølig rose til at nyde foråret med.

Årets første rose vin har jeg hentet i Super Brugsen på en tilbud med 2 flasker for 100 kr. mod normalprisen på 69 kr. flasken. Santa Rita er et af de mærker som Coop tit har på tilbud. Derfor også spændende at prøve af, hvad man kan få ud af en flaske der formentlig er stor produceret.

Santa Rita Rose

Santa Rita er en af de gode gamle producenter fra Chile, med placering i Central Valley. Det er årets winemaker 2007 fra Chile, som har produceret denne Rose. Hun hedder Cecilia Torres.

Vinen er gæret ved lav temperatur, og tappet tidligt for at få den flotte rose farve frem.

Jeg havde lagt flasken på køl, før jeg serverede den. Sådan at den kommer godt ned i temperatur til de ca. 12 grader, hvor den gør det bedst. Faktisk fik jeg kølet den lige lavt ned fra starten, hvilket dulmede sødmen i den, og kun viste sin mere spidse side.

Men ved rette temperatur, folder den sig fint ud med det, som den har at byde på.

En supermarkeds rosevin

Flasken præsentere sig med en flot rose farve, som man også får at se i glasset. Farven er for mig super flot lys tonet rød, uden at være pink.

Den dufter frisk af sommer, med jordbær og hindbær tydeligt i duften. Faktisk så frisk at det er lige før den bliver en anelse kunstig som en FUN saftevand med jordbær smag.

I munden lander den let cremet på tungen, som dog går over og bliver lidt tyndere efter få sekunder. Den afgiver fin frugtrig smag af hindbær, men også en del lettere skarp syre.  Den syre som hvis den er for kold, kommer længere frem i smagen. Men sammen med sødmen fra hindbær smagen, så kommer harmonien nærmere. Dog syntes jeg stadig lige den mangler lidt for at ramme helt plet.

SantaRitaRose1Det er en let sommervin, som er ganske nem at drikke. Men jeg kunne godt ønske mig en lidt større oplevelse, som ville trække den længere op i vurderingen.

Konklusionen

Det er en fin rose vin jeg har smagt. Som jeg fik på bud til 50 kr pr. flaske, og det er også hvad den i mine øjne er værd. Den fungerer som en rosevin skal gøre, men mangler lige de sidste finish for at komme højere. Men bestemt en flaske der kan nydes køligt som velkomst eller til let mad en varm sommerdag.

 

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.