Typisk Malbec fra Jean Bousquet

For snart lang tid siden forærede Wine.dk os nogle anmeldervin fra Argentina. Fire stk. for at være præcis. Jeg har en enkelt tilbage, som jeg tog frem i dag.

Jeg vil ikke sidde og genskrive om producenten og området, for det har vi allerede gjort i vores Malbec battle. Læs artiklen hvis du er interesseret i baggrundsinfo. Jeg vil derimod koncentrere mig om vinens præsentation, kunnen og evne til at levere en typisk eller atypisk Malbecvin.

IMG_0288

Kigger man på flaskens etiket er der ikke stor forskel på den og de andre, som Wine.dk leverede til os. Stadig et lidt anonymt men elegant design og skrifttypen står på samme måde. Flaskens hals er rød, hvor etiketten er hvid. Bagsiden er ligeledes hvid med en masse tekst. Den kommer i den klassiske Bordeauxflaske med en plastikprop. På det punkt skiller vinen sig ikke ud, og det er lige præcis den type man går uden om i vinforretningen. Men på den anden side virker flasken heller ikke kedelig. Så en typisk flaske.

Smagningen

Når man kigger på vinen, er farven med en mørk kerne,  en blank overflade og en anelse tynd kant. Den efterlader tynde og lette gardiner, der sidder flot på glassets sider. Den dufter af skovbund, peber, ingefær, mørke bær, blommer og solbær. Egentlig en spændende duft, der får mig til at fokusere på vinen og den kunnen. For selv om udseendet er lidt typisk, så virker duft noget mere indbydende.

Smagen er mørk, frugtig og tanninpræget. Tanninerne mærkes lidt på tungen og endnu tydeligere i kinderne, hvor der er godt bid. Frugtsyreniveauet er desværre lavt og lige på den konto kunne Jean Bousquet give skrive niveauet lidt op. Ikke at den virker tam pga. lavt frugtsyre, men fordi den dejlige friskhed fra et højere niveau af frugtsyre ville klæde vinen.  Den har en bestemt smag af eg fra fadlagringen, som er markant men ikke vildt overdøvende. Men på grund af det lidt lavere niveau af frugtsyre, styrer tanninerne retningen, hvilket er lidt synd.

Dom

Jean Bousquet har taget det bedste fra Bordeaux, og det kan smages, for det er en typisk argentiner med mere kompleksitet. Man bliver mindet om en god Bordeaux – blot med mere frugt, sol og varme.

Tak til Wine.dk for at have sendt denne vin til anmeldelse.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.