Økologisk Chianti DOCG fra Villa Ada i tilbudskassen

Dette er andet indlæg i min lille følgeton om vine hentet fra tilbuds kasserne i supermarkederne. For hvad er det man finder der, og kan man gøre nogle spændende fund som er pengene værd. I mit første indlæg kiggede jeg på Ramon Bilbao Crianza, som skuffede en del, men blev fundet god til prisen på de kun ca. 33,- kr.

I dette indlæg kigger jeg nærmere på en Italiens Chianti fra Villa Ada. Det er en økologisk produceret flaske som er forholdsvis ung, nemlig fra 2009. Den er indkøbt i samme tilbud som før nævnte Ramon Bilbao Crianza, samt en flaske mere til en samlet pris på kun 100,- kr. Fundet i vinkasse i Super Brugsen blandt andre udgående vinflasker.

Så lad os fortsætte missionen om at finde frem til, om vi denne gang har ramt en guld klump i tilbuds junglen.

Dagens vin

Villa Ada Chianti DOCG er som skrevet økologisk produceret, og skabt på druen sangiovese, som er nærmest at betegne som Italiens nationaldrue.  Og netop sangiovese indgår i en chianti vin. Faktisk krævede det man engang at en chianti skulle bestå af 100% sangiovese lige som denne flaske fra Villa Ada. Men det er i dag tilladt at tilsætte en lille smule øvrige druer. Chianti er skabt til at skulle drikkes ungt, og med smag af ikke helt modnede let bitre frugter. Så kan denne leve vin leve op til det image?

I glasset syner den anelse kedelig ud. Den er mat og let sløret. Gardinerne er nærmest usynlige, og glider retur til glasset med det samme. Det er ikke flaske som afgiver de store dufte, men der er lidt svag frugt at spore.

I munden mærker man fint chianti smagen. En let sur og bitter smag rammer tungen. Den virker let indelukket, og har smagen af de lidt bitre og umodne frugter. Frugtsmagen er let svær at bestemme helt. Men har lidt fornemmelsen af saft fra grønne æbler, blot uden den friske syrlighed. Tankerne går også lidt mod svesker og ribs, men smagen er lidt udvisket i hinanden.

Eftersmagen er noget skarp. Tannin niveauet er højt, og bidder fra sig. Og det gør at den føles noget hidsig i sin fremtoning. En noget blidere eftersmag havde være at foretrække.

Er det vinder tilbudet?

Smagen er lidt mudret og det ødelægger oplevelsen, især sammen med den noget hårde finish på eftersmagen. Men ok, det er vin som er købt for ca. 33 kr, så hvad må man forvente? Denne giver i hvert fald ikke mere valuta for pengene end hvad den har kostet. Faktisk havde jeg nok håbet på en lidt bedre oplevelse.

Så Villa Ada’s økologiske Chianti DOCG var en nitte i vinkasse lotteriet.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.