Vi har været så heldige at modtage en sending flasker til smagning fra Philipson Wine i Kokkedal. Kassen indeholdte 2 rødvine, som vi nu vil kigge nærmere på fordelt over 2 dedikerede indlæg. Og det første kommer her.
Den første flaske kommer fra Frankrig og er produceret af Guigal Cuvée Philipson. Og netop navnet bør man lægge mærke til. Det er nemlig en bestillings flaske for Philipson Wine, som har indgået et samarbejde med legenden fra Rhône distriktet i Frankig, nemlig Marcel Guigal. Han blev i 80’erne opdaget af Robert Parker. Og Robert Parker havde aldrig før mødt en vinmager som gik så meget op i kvalitet som Guigal. Og netop Parker’s ros førte Marcel Guigal helt til tops i vinverdenen. Ligesom Guigal også er med i den eksklusive loge over vinmagere der har fået 100 point af Robert Parker.
Og netop denne flaske har høstet en lang række flotte udtalelser, som alle kan læses på Philipson Wines hjemmeside. Så derfor er også med spænding, at Kim og jeg kigger nærmere på denne flaske Côtes du Rhône af Guigal. Den har fået mange 6 ud af 6 stjerne og er betegnet som et godt køb, så vores mål må være at se, om den kan leve op til disse anmeldelser.
Historien
E. Guigal’s står skrevet med guld nederst på etiketten. Og det henviser til grundlægeren af Guigal domænet i Rhône helt tilbage i 1946, Etienne Guigal. Han overlod produktionen til han søn Marcel Guigal i 1961. På det tidspunkt blev Etienne i forbindelse med en hård sygdoms periode, ramt af et øjensygdom der gjorde ham blind. Marcel har siden drevet virksomheden super godt videre, og har formået at opkøbe flere spændende vingårde som han har skubbet op i den øverste på top listen over bedste gårde i Rhône området. Og er dermed i dag det største navn i det område.
Starter lukket
Vi trak proppen på, og hældte den på Menu vinilter, for at åbne den op. Vi tog straks fat i glassene og fik slynget vinen rundt, for at frigive duftene. Fad duft var der med det samme. Og dog en let fint fin fad duft. Men øvrige duft noter virker lidt indelukket. Så vi tillader også at slynge vinen yderligere rundt i karaflen, for at ilte vinen. Og det hjælper en god del.
Denne iltning skubber fad duften lidt i baggrunden, for at frigive en mere spændende næse af røg og læder. En rigtig fin og behagelig duft.
Farven er intens mørk rød, og er lys i kanten. Men den virker absolut ikke vandet af den grund. På glasset sidder gardinerne rigtig flot i medium størrelse uden de vilde løbere; det ser godt ud. Denne Côtes du Rhône har fin smag af fad. Dog uden at den stjæler hele billedet. For selvom jeg hurtigt fandt både solbær og kirsebær i smagen, så sprang engelsk lakrids mig direkte i ganen. Inden de bløde tanniner tonede ud i en tør eftersmag. Tilbage til frugtsmagen, for den er ganske levende. Tydelig markeringer af solbær og kirsebær, som giver en sødlig oplevelse, der behager pigerne i selskabet. De sætter også pris på at det ikke er en kraftbasse, men er en behageligt krydret oplevelse, som klæder vinen rigtig fint.
Det er vin som gør det super godt i prisklassen, og faktisk så godt at jeg godt tør tilskrive den en højere pris end den står til i butikken. Men man skal være opmærksom på at prisen er 74,95 kr pr. flaske. Men kun ved køb af 12 stk. kasser. Vælger du at købe flaskerne enkeltvis, så er prisen 99,95 pr flaske. Så med vores vurdering til 95 kr er det 12 stk. at prisen er et super køb på.