Super behagelig Jean Bousquet Cabernet Sauvignon

Dette er den 3 flaske vi har modtaget fra wine.dk. Så den måtte prøves her til aften, sammen med et fantastisk måltid mad leveret af min dejlige kone. De to første flasker var begge på Malbec druen. Denne gang kigger vi nærmere på deres Cabernet Sauvignon. Denne var en tur forbi svaleskabet før servering, så den ramte de ca. 17 grader ved servering. Dermed er vi klar til at gå i dybden med Jean Bousquet Cabernet Sauvignon.

De 2 første Malbec’er var tydelig præget af varmen i Argentina, så spændende at se på hvordan en Cabernet Sauvignon har det med højder og masser af sol.

De første indtryk

Jean Bousquet Cabernet Sauvignon leveres med en syntetisk prop, som sidder godt fast i halsen. Efter at den er lirket op, så kan man straks fornemme letter kraftig duft. En duft som i glasset åbner om for en skøn vifte af dufte. Syrlig frugt træder frem, sammen med duft af skovbund og fad. En sammenblanding som virker rigtig indbydende. Netop det syrlige pift, bibringer en dejlig friskhed i duften.

Farven på vinen er flot dyb rød, med et lyslilla skær i kanten af glasset. Gardinerne har en fin mellem størrelse, og sender en del løbere ned i glasset igen.

Smagen af Cabernet Sauvignon

Når vinen lander i munden, fornemmer man en let cremet konsistens, som giver vinen elegance. Man fanger den klassiske Cabernet Sauvignon smag af solbær og kirsebær med et flot frugtsyre niveau, der igen gør den vinen dejlig frisk. Frugtsyren og tannin niveauet går fint i spil. Tannin’en trækker stille op med tørhed og peber smag, med tobak toner, som fortsætter ud i en behagelig langtidsholdbar eftersmag.

Netop tørheden klæder vinen godt, blandet sammen med frugsyren og smagen. Der også med til at gøre den dejlig drikke uden mad. Frugt smagen er varm og smager af den sol og varme som den har fået i Argentina.

Cabernet Sauvignon er et populært valg hos mange forbrugere. Solbær smagen er noget de fleste føler behageligt. Men fra en supermarkedsvin til 35-40 kr, op til denne flaske til de 79,- kr, så får man virkelig noget ekstra smag og kvalitet for prisen. Jean Bousquet levere en vin med karakter, der viser hvordan Cabernet Sauvignon kan få karakter og personlighed i Argentina. Og de gør det rigtig godt.

Og på trods af at det er 2011 vin, så er den allerede nu drikkevenlig. Men kan sagtens gemmes 2-3 år endnu, og denne tid vil udvikle smagen.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.