Druerne.dk Vi blogger om vin, tilbehør og vores oplevelser i vinens verden. Find din næste vin blandt vores anmeldelser.
Jeg sidder her lørdag aften og har fundet den sidste flaske fra Brians og mit vinfordrag frem. En spændende flaske med en flot og elegant smag. Præcis som italienerne er kendte for. Nogen gange kæmper de dog ikke nok for at få den velkendte og berømte smag frem. Nogen gange går der for meget kvantum i det.
Primitivo
Ikke denne gang. Denne gang får jeg præsteret en flaske Primitivo med en flot og alt andet end kedelig smag. Faktisk et seriøst bud på hvordan den nogen gange lidt anonyme drue bør laves. For navnet stammer fra det italiensk ord for “tidlig”, eftersom druen modner tidligt på året og har derfor et højt sukkerindhold. Primitivo er dog en lidt sjov drue. For en del år siden blev den brugt til slavevin og blev af mange betragtet som en kedelig drue. Desuden bliver den sidestillet med sin amerikanske bror, Zinfandel. Selv om disse to druer virker ens, er del alligevel en stor forskel. For det første er vine fra Italien sjældent elegant med med en stor og behagelig smag af frugt og krydderier. For det andet afhænger slutresultatet af mange faktorer – bl.a. produktionsmetode. Det er lige præcis her jeg synes forskellen mellem de to landes vine er størst.
På flasken står printet “Primitivo di Manduria”. Så er vi ikke i tvivl om, at det er en rødvin lavet på Primitivodruen fra byen (og kommunen) Manduria i Apulien. Den kommer i en meget stor og tung flaske à la anden Primitivovin fra Sigurd Müller, som jeg anmeldte sidste år. Det ligner samme flaske, og jeg er vild med dette maskuline, bomstærke udseende, hvor denne flaskes design af etiketter er enkelt og ligetil. Den er lagret i 12 måneder og kommer fra over 60 år gamle vinstokke.
En fed smag, der både er blid… og har bid
Ved ophældning kan jeg straks ane den semicremede konsistens, der ikke ser fortyndet ud. Men ved slyngning dukker store og tunge gardiner frem, der lige så let farver vinglassets kanter. Om den så er fortyndet, kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om, idet gardinernes farve virker uægte. Det er dog ikke noget, der tæller ned i pointgivningen. Det er i stedet noget jeg blot lægger mærke til.
Farven er mørk, der virker ren og giver mig forventning om, at denne vin kommer fra et parti med lavt udbytte. Det vil i så fald betyde rig bærduft og fint krydret smag. Den dufter af bær og peber, mint og ingefær samt vilde bær, hindbær og jordbund. Den er kraftfuld og i balance med en god volumen. De krydrede toner dominerer duften.
Der er lidt bid i kinderne med kraft og saft samt meget behagelige tanniner samt højt niveau af frugtsyre. Og lige dette elsker jeg druen for: Hvor man før i tiden var af den overbevisning, at druen ikke blev bedre af lang lagring, har man anden overbevisning hos de producenter, der mener, at denne drue er verdens bedste. Det giver en behagelig smag med bid i kinder og på tungen. Eftersmagen er lang og konstant med peber og ingefær blandet med vilde bær. En behagelig sødme minder mig om jordbær og blomme.
