Druerne.dk Vi blogger om vin, tilbehør og vores oplevelser i vinens verden. Find din næste vin blandt vores anmeldelser.
Efter at sidste weekend blev brugt på at skyde året i gang med firmaet i Paris, så trængte jeg for alvor til at komme en tur forbi Italien igen. Men dog hjemme fra privaten. Så derfor fandt jeg en Amarone frem fra gemmerne, som har ligget og kigget på mig et godt stykke tid. Den er hentet i Super Brugsen her i Løsning, hvor de løbende har haft den på bud. Faktisk har de i denne uge på tilbud igen til 99,-, som også var det der fik mig til at putte den ned i kurven.
Turen i Frankrig må jeg da også lige nævne lidt om, for at du kan forstå hvorfor jeg straks måtte vende tilbage til en spændende Amarone fra Italien. Jeg fik prøvet lidt forskellige flasker rundt om i gaderne i Paris, men selvom det var ganske hæderlige franske vine vi fik prøvet, så var der ingen der virkelige fik mig til at tabe næse og mund ned i glasset. Så derfor måtte jeg tilbage til en dejlig kending, i hvert fald af typen, nemlig Amarone. Producenten har jeg dog ikke prøvet før, så jeg er spændt på smage den.
Den ægte vare eller?
Jeg måtte lige tjekke op, om jeg har været ramt at snyderierne omkring bl.a. Amarone vine som har været forfalsket. Men ved at tjekke bandarolen , etiketten og bagsiden. Og det hele virker fornuftigt nok. Og så måtte proppen af, for jeg har længtes efter en god Amarone.
I glasset toner det mørk og dyb rød frem. Duften er let af frisk egetræ i sommerregnen. Duften er dog lidt afdæmpet og holder ligesom igen på hvad jeg håber der er i vente. Kaster man den lidt rundt i glasset, kommer der lidt ekstra dufte frem. Her vil den klassiske Amarone duft med svesker, lakrids og lidt blomme.
Smager den som den skal?
I munden folder den sig tydeligt ud. Dog skal den iltes for virkelig at vise hvad den dur til, for det er jo en 2008’er. Så gør dig den tjeneste at omhælde den til karaffel og lade den trække lidt før servering.
Amaronens sødme fylder munden, med træk af svesker og lakrids. Og frugtsyren har et fint niveau, som giver en skøn smag. Dog kan den virke lidt skarp i eftersmagen, som dog aftager en god del når den iltes. Frugten trækker sig fint mod blommer og svesker. Kort sagt så smager den som en typisk amarone.
Men der er dog et lille minus. Det er ikke vin som brager igennem i munden, men holder en anelse igen. Efter min mening, så må den gerne have lidt mere kraft og virkelig fylde kinder ud. Men ser man bort fra det, så er det en super fin vin at begynde sin rejse mod Amarone landet. Tager man en rigtig super Amarone, så vil mange første gangs smagere nok mene at den er for kraftig. Her for man smagen med lidt mindre kraft, og med lidt små fejl i kanten. Men det er jo heller ikke en vin fra de dyre lag.
Konklusionen
Så til den pris jeg kan finde på nettet, så passer prissætningen den ganske fint. Og er man så heldig at fange Cantina de Soava’s Amarone della Valpolicella på tilbud, så er det bare om at slå til. For det er en dejlig flaske at hygge med. Både til maden og til aften hyggen.
