2008 Corte di Cama Sforzato DOCG

Børnene var i sidste weekend på juleferie, så vi kan få ordnet de sidste julegaver, handlet ind til juleaften og gjort en masse ting klar til den store aften. Det er jo snart. Meget snart. Altså juleaften. Som regel kommer juleaften snigende og lige pludselig – uden jeg venter det – så er det juleaften og jeg nåede ikke alle de ting, som jeg havde sat mig for. Men i år går juledagene ikke helt så hurtig som de sidste par år. Om det er noget gældskrisen har sørget for – for alle ting går langsommere end det plejer. I hvert fald hvis du spørger mig.

Men børnefri dag er lig med total forkælelse. Derfor skulle slagteren have et ekstraordinært besøg, og denne gang blev det til en stor bøf til mig og et andebryst til fruen. Tilbehøret blev købt ind og klargjort og vinen blev hentet frem, dekanteret og sat køligt i nogle timer. Og så er jeg klar.

What to choose? What to choose?

Jeg valgte en italiensk vin, som jeg fik at Brians arbejde for at være med til at afholde en vinsmagning for et stykke tid siden. Det kan du godt huske at vi har skrevet om tidlige, ikke? Nu skal jeg ikke have Amaronevin til julemaden, så jeg tænkte at fruen skulle have en vin lige for hendes smag: En Amaroneagtig vin. Helt præcis er det en Nebbiolo med 15 måneders fadlagring, hvor 50% af druerne er tørrede (Sforzato). Dvs. at vinen fremstilles efter Amaroneprincippet. Denne drue bliver flittigt brugt i Piemonte-regionen, men den stammer fra Lombardiet, hvor denne vin også kommer fra.

Ved dekanteringen kunne jeg se, at den virkede lys og tynd – egentlig lidt ung og ikke helt klar til at drikke. Og ved at Google mig frem til anbefalingerne kunne jeg også se, at den sagtens kunne modne 5 år endnu og være optimal inden for de næste 5 til 15 år. Det havde jeg dog ikke helt tålmodighed til, nu da proppen har taget op og vinen dekanteret. Men farven er meget lys og lidt gennemsigtig og konsistensen virker meget vandet. “Lidt vandet sprøjt”, som jeg et fordomsfuldt øjeblik ville udråbe vinen som uden at have smagt på den! Men et sådan øjeblik kommer heldigvis ikke særlig tit (når jeg drikker vin), så jeg har stadig store forventninger. For det er ikke så meget udseendet, jeg glæder mig til. Det er mere hvor meget Amarone, der er over vinen. Altså ikke smagsmæssigt, for der er ikke brugt samme druer. Det er mere intensiteten og sammensætningen af frugt og krydderi.

God nu. Bedre senere!

Duften er lidt som en Amarone; blommer, saftig bouquet af tørrede druer, peber og mørke kirsebær. Som alle vores faste læsere er blevet klar over, så er jeg ikke helt så ekstatisk for Amarone som min kære vinskribent Brian. Ikke dermed sagt at jeg ikke kan nyde en god Amarone, for selvfølgelig kan jeg det. Jeg vil bare meget hellere have en Ripasso, som ikke er helt så intens i smagen og duften. På specielt to punkter adskiller denne sig fra en typisk Amarone. Jeg kan ikke ane læder og chokolade, som er to tydelige dufte ved en moden Amarone. Og den anvendte drue er tyndere end Amarones anvendte druer.

 

Lidt tyndbenet inde i munden, men smagen er nok krydret og intens til at fylde munden rimelig ud. Den skuffer ikke, men samtidig er jeg heller ikke helt oppe at ringe. Misforstå mig ikke; dette er en rigtig, rigtig god flaske Nebbiolo. Jeg forventer dog yderligere smagstoner fra bl.a. krydderier, men jeg tror simpelthen at det har noget at gøre med vinens alder. Dette er samtidig en gemmevin, men det kunne jeg bare ikke vente på. Det skal vinen selvfølgelig heller ikke bøde for, så der er ved karaktergiven taget højde for vinens alder og specielt potentiale.

Den er meget kvindevenlig , og fruen var vild med den (hun skulle nok ikke have haft det sidste glas!), og jeg vil give hende ret i, at den er behagelig, mild og nuanceret. Eftersmagen er meget indbydende og syren og tanninerne anes overhovedet ikke. Længden af eftersmagen er forholdsvis lang dog hurtigt aftagende. Specielt blommesmagen og den (nærmest ikke-eksisterende) syre bliver siddende i halsen efter nogle minutter, og dette passer super godt til aftenens menu, som igen er baseret på konceptet ved Ny Nordisk Hverdagsmad.

Vinderinstiktet: Potentialet

Det jeg elsker mest ved vinen er dens potentiale. Dens potentiale til at blive noget meget stort og samtidig bevare de fremragende egenskaber ved Nebbiolodruen. Det er en ægte pleaser; du sætter den på bordet og bare smagen og dens muligheder med mad imponerer. Dette er også årsagen til, at den blev drukket alt for hurtigt. Jeg ville ønske, at jeg havde en ekstra flaske på lager. Og kunne drikke den om 10 år. Så vil jeg sikkert også smage trøffel og viol, som en moden Nebbiolo er kendt for.