Til Mortens aften fik både Brian og Kim den sædvanlige middag; and med brunede kartofler og hele tilbehøret. Det som måske lyder meget ens viser sig at være to vidt forskellige vin, der efterlader vidt forskellige indtryk. Brian havde valgt den italienske Chianti, mens Kim havde valgt den spanske Crianza.
Hvorfor havde Brian valgt en italiener fra Toscana, der primært er lavet på Sangiovese? Og hvorfor havde Kim udset Rioja til at repræsentere andestegen? Det er to meget forskellige valg, der begge har en forklaring. Vi vil her prøve at forklare valgene, indtrykkene og hvordan de passede sammen med maden.
Nu maden var ens i de to familier, vil vi udelukkende fokusere på vinene. I stedet for at forklare hvilket tilbehør og tilberedning de to ænder fik, så går vi ud fra, at smagen, tilbehøret og tilberedningen var nogenlunde ens.
Rioja
Kim havde valgt en spansk klassiker i form af en vin lavet udelukkende på Spaniens nationalitetsdrue: Tempranillo. Dette er en mørk og fyldig drue, der i forbindelse med mindst fadlagring har lavt tannin- og syreniveau. Spansk vin – og specielt fra Rioja – plejer at smage af varme og solmodne bær, og dette passer godt til anden. Med lidt vaniljesmag kompenserer den samtidig de brunede kartofler, og de milde tanniner vil ikke overdøve maden.
Crianza betyder jo mindst 1 års fadlagring og resten i flaske, og det kun sagtens smages. Den var meget allround og passede godt til andestegen. Den hverken faldt ved siden af eller overtog styringen. Og hvorfor ikke?
Det høje sukkerindhold, det milde tanninniveau og de søde og solmodne bær var virkelig afstemt og det virkede som om producenten ønskede at disse tre elementer skulle afstemmes ordentligt. Var det en Gran Reserva med to års fadlagring, ville den højst sandsynligvis være mere mineralsk og overdøvende.
Jeg havde valgt lige præcis en spansk vin pga. de forskelligartede smagsnuancer i maden. Jeg havde brug for en frugtrig og kraftfuld smag lavet på en mørk drue.
Vinen fik desuden 89 point. Du kan læse hele anmeldelsen her.
Toscana
Brian har en forkærlighed for de italienske vine, som han gerne forsøger at udforske yderligere ved hver given lejlighed.
Valget faldt på denne Cecchi Chianti, som er skabt med Sangiovese som hoveddrue. En drue som er en af de mest plantede. Den har sine bedste betingelser i midten af Italien, nærmere betegnet Toscana. Og den gør sig bedst i Brunello di Montalcino og netop Chianti som denne vin.
Men det skal være sagt med det samme, at netop Sangiovese druen kan have langt imellem gode flasker. Så derfor også lidt af et sats med denne flaske når man tager prisen i betragtning.
Og som man kan læse i anmeldelsen af Cecchi Cianti DOCG, så skuffer den en anelse og lever ikke helt op til tilbudsprisen. Men bemærk at det ikke er en decideret dårlig vin. Der er blot andre der gør det bedre til den type mad, men så skal man et hak længere om at prisstingen.
Til den tunge julemad vil denne blive lidt for anonym, og dens smag vil drukne i de mange smagsnuancer fra maden. Så selvom man ikke er til de tunge Amarone eller Rioja, så vil der være andre alternativer som kan matche maden bedre.
Så snup denne til lidt lettere mad.