Tilbud på Castillo de Madax Jumilla

Efter en tur i den lokale SuperBrugs, lod jeg mærke til at de havde denne flaske på tilbud i denne uge. 3 stk. for 100,- kr. Og kom så i tanker om, at fruen på tidspunkt havde været i Kvickly og hentet den med hjem for kun 25,- kr. Så hvorfor ikke prøve den af en lørdag aften, til lidt god mad.

Efter en uge, hvor jeg har været til vinsmagning, og prøvesmagtet en hel del dyrere og formentlig også mere kvalitetsrige vine, så er jeg spændt på at se hvordan det er komme tilbage til en af de flasker der må betegnes af vi den billige ende af feltet. Men selvom tilbud skal prøves af, så må vi se om denne har noget at byde på. Derfor må dette indlæg også kigge på, hvad en flaske til kun 25,- kr. kan bringe vin glæde.

Forberedelserne og forventningerne

Flasken er en årgang 2009, og skabt af druerne Monastrell og Tempranillo. Af disse har 30% lagret på egefade i 4 måneder, og resten på ståltanke. Dvs. at vi har en vin her, som er beregnet til at gå direkte på bordet og ikke vinder ved yderligere lagring. Og vingården har helt sikkert haft dette klart i tankerne.

Dette underbygges ydrerligere ved en søgning på google, som viser at der i år 2000 var problemer med netop denne flaske, da FDB (nu Coop) havde skrevet Reserva på flaskerne. Og det på trods af at den ikke lagrer nok på egetræ samt bliver transporteret i ståltanke til Danmark, og aftappet til flasker i Danmark. Dermed er det nok også temmeligt sikkert, at et er fremgangsmåden i dag.

Alt det gør mig jo kun spændt på at se, hvilken duft og smag som Castillo de Madax kan byde på. Om en supermarkedsvin har noget at impornere med.

Oplevelsen

Selvom jeg er lidt spænd, så er jeg også lidt skeptisk. Men lad os komme igang.

Efter optrækning og en hurtig smagsprøve, valgte jeg at lade den smutte en tur igennem min vinilter. Da det ville åbne oplevelsen en tak op ad.

Synet i glasset ser ganske fornuftigt ud. Den er mørk, med røde skær. Holder man den til en lyskilde, kan man se at der er lidt transparens i den. Gardinerne er dog noget triste. De er ujævne og glider hurtigt retur uden nogen form for hold.

Duften er svag men frugtrig, dog uden de på bagetikken lovede kryderede noter. Og selv ved gode slyng, udvikler den sig ikke yderligere.

Og nu til smagningen. Man mærker straks frugtsmagen fra spidsen af tungen. Den bredder sig hurtigt henover midten. Frugten er lidt svær at bestemme. Der er måske lidt solbær og kirsebær. Men samtidigt meget saft agtig. En lidt forvirrende smags oplevelse. Der sniger sig så lidt mere kryderede noter på kanten af tungen.

De kryderede noter træder først rigtig i karakter i eftersmagen, som kun holder ved kort tid. Og efterlader en smag let tør saft smag.

Konklussionen

Det er forståeligt at det er en vin der står i et supermarked, og tit er med i deres tilbuds reklamer. Det er Coop’s egen produktion. Købt ind for at have et billigt produkt. Og det må man sige at det er.

Men oplevelse og smag er desværre ikke noget der imponerer mig voldsomt. Men skal man vurdere den på prisen, så har jeg smagt ringere vin til 25 kr. end denne. Og jo mere jeg tænker, så er 25 kr. nok en ganske passende pris for denne flaske. Men ligger man lige en 20’er mere, så kan man finde en meget bedre vin.

Altså ikke en flaske som kan impornere nogen.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.