Fruen havde taget et bare gode bøffer op fra fryseren, så der var langt an til en dejlig fredag aften med god mad. Og til det, skal der jo smages en god flaske rødvin. Selvom jeg er ved at få smag for vinhandlernes vine, i stedet for supermarkedernes billige vine, så valgte jeg alligevel at prøve kræfter med en flaks e fra Spar.
Valget faldt på en fransk vin fra Bordeaux. Navnet er Château Le Grand Verdus fra 2007. Flasken er købt for 59,95 kr. i Spar. Den fangede mig ved at skille sig ud på den røde hals. Og det var et stykke tid siden jeg sidst havde været forbi dette område. Derfor spændende at se om den er prisen værd.
Første indtryk
Det var flaskens udseende der trak mig nærmere på den. Og da prisen også var fornuftig, røg den med i indkøbskurven. Selve etiketten er forholdsvis anonym. Meget klassisk setup med en stregtegning af slottet og dets navn under, samt klassifikationen som er Bordeaux Supérieur. Men det der skilte sig ud var halsen. Den var rød, med hvid tekst, i en grafisk opsætning der ser moderne ud.
Klassifikationen Bordeaux Supérieur fortæller os lidt om det sæt regler der gælder for denne vin. Nemlig at det kun er udvalgte druer der er tilladt:
- Cabernet Sauvignon
- Carbernet Franc
- Carmeneré
- Merlot Rouge
- Malbec
- Petit Verdot
Château Le Grand Verdus bruger 2 af disse i sin blanding, nemlig Cabernet Sauvignon og Merlot.
Syn og duft
Farven i glasset er flot rubin rød, som rigtig kommer frem når man holder den op mod en lyskilde. Gardiner sidder flot og halv tykke, med enkelte løbere. Duften afgiver straks egetræs noter, samt en frugtrig duft, der dog er lidt svær at bestemme nærmere. Duftens styrke er i den lidt svagere ende.
Bagetiketten en opremsning af beskrivende ord i en lang kommasepareret liste. Men det er ikke mange af disse der passer på min oplevelse af duften.
Smagen
Det første man bemærker når man får vinen i munden, er at den er syrlig og tæt på at være en anelse sur, som trækkes op af en tør eftersmag, der nærmest dehydrerer kinderne. Selve smagen præges en del af denne syrlighed, så ikke er direkte dårlig, men blot ikke forventlig.
Frugten fra duften, trænges lettere tilbage af denne syrlighed. Eftersmagen byder dog på en fin egesmag, som trækkes godt om af den tørre eftersmag.
Konklusion
Det er ikke en vin der får mig helt op i stolen. Men nu heller ikke en der skræmmer mig langt væk. Men den kommer dog ikke i kurven næste gang.