Tirsdag d. 20. september inviterede Vinoble i Vejle til smagning på 7 Shiraz/Syrah vine, i deres lokaler i Vestergade. Henrik tog godt imod alle gæster som i aften talte 10 forventningsfulde vin elskere. Enkelte var dybt inde i vinens verden, mens andre var helt nye i denne forunderlige verden. Jeg selv glædede mig til at dykke nærmere ind i hvad Shiraz druen er for en størrelse. For en ting er at finde en flaske i et supermarked, hvor man kun har salgsteksterne at støtte sig til, et andet er at høre en passioneret vinhandler dele siden viden.
Henrik bød velkommen med at fortælle om hans formål med aftenens smagning. Han ville gerne vise, at man ikke kun skal gå efter druen, når man vælger sin vin. Men snarere have et stærkt øje til området vinen kommer fra. For som han fortalte, så er det kun “supermarkeds” vine, hvorpå der skrives hvilken drue vinen er baseret på, mens “rigtige” vine fokuserer på området og gården.
Første del af smagningen er de oversøiske vine. Prisspændet i puljen går fra 99,95 kr op til 219,- kr. Og i dette indlæg vil jeg beskrive hvordan jeg oplevede de 4 shiraz vine i denne del.
Smagningen
Jeg valgt at give de forskellige vine en karakter mellem 1 og 10, for til slut at kunne vurdere om der var et godt køb jeg måtte have med hjem.
Cline Cellars 2007 Syrah, Sonomo Country, Californien, 13,5%
Denne vin giver mig et positivt indtryk. Det er en kraftbasse, som på trods af det har et flot behageligt syre niveau. Den har et godt niveau mellem det søde frugt smag, og den let tørre eftersmag, hvor tanninerne viser en lille smule kant, som klæder vinen ganske fint.
Farven er dyb og intens som man forventer af en syrah. Pris: 115,- kr. Vurdering: 4/10.http://vinoble.dk/product/05500810835/2008-syrah-sonoma-county-cline-cellars.aspx
Brown Brothers 2008 Shiraz, Victoria, Australien, 14,5%
Jeg gav denne vin de klassiske slyng i glasset, hvor efter jeg blev overvældet af den intense solbær duft som nærmest sparker en bagover. Samme kraft fylder munden når man smager. Man kan ikke undlade at tænke solbær saftevand, som måske godt kunne have brugt en smule mere vand i opløsningen. For den er volumiøs i smagen, og fylder hele munden ud. Startende igen med en let sød fornemmelse, inden den tørre eftersmag træder i karakter.
Denne vin skal i følge Henrik nydes fra nu og maks et par år frem. Pris: 99,-.
http://www.vinoble.dk/groupproduct/403/05800810835/r%C3%B8dvin-australia/2008-shiraz-victoria-brown-brothers.aspxVurdering: 3/10
Simonsig 2007 Mr. Borio’s Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika, 14,5%
Mr. Borio’s Shiraz overrasker ved at starte let i smagen, inden at den slipper sin kraftige Shiraz smag løs, med sin let tørre smag. Den er behagelig krydret og fylder munden godt, og efterlader et flot lang eftersmag med et godt tannin niveau. Efter et par nip til vinen, for man fornemmelse for den klassiske sydafrikanske shiraz duft og smag af brændt gummi. Denne vin behager mig mere en Brown Brothers. Pris: 126,-. Vurdering 4/10.
Escorihuela Gascon 2005 Limited Edition Syrah, Mendoza, Argentina, 13,8%
Så skrues der igen op for duften. En tyk Ribena duft, slippes løs når man slynger vinen rundt i glasset. I munden viser den også sin bamse styrke. Men det er en dejlig blød bamse. Syreniveauet er flot i balance med smagsoplevelsen, som byder på noter af solbær, tranebær og kaffe. Man kan godt smage at man her er sprunget et niveau op i kvalitet. Selvom det er en kompleks vin med masser af kraft, så hænger den godt sammen og er behagelig at drikke. Pris: 159,- kr, spar 66,- kr. Vurdering: 6/10
http://vinoble.dk/product/05603210535/2005-limited-production-syrah-mendoza-escorihuela-gascon.aspx
2 Kommentarer
Pingback: Madblogs.dk
Pingback: Brian Haahr-Nielsen