Druerne.dk Vi blogger om vin, tilbehør og vores oplevelser i vinens verden. Find din næste vin blandt vores anmeldelser.
Når menuen står på god gammeldags kogt kylling, med alt hvad der til hører at tilbehør. Så skal der også en spændende hvidvin på bordet. Så derfor sneg jeg mig afsted til vinafdelingen, mens fruen fandt kyllingen.
Men når man kigger rundt i Fakta, så er der ikke mange spændende hvidvine at vælge imellem. Men jeg fandt dog en enkelt, som virkede interessant. Den hedder Santa Ana – Two Vineyards og er fra 2010 og kommer fra Argentina. Men da jeg primært at kendskab til de mere gængse europæiske hvidvine, er jeg spændt på at se hvilken oplevelse at Santa Ana kan give mig.
Vinens historie
Vinen er består af en blanding af 2 druer:
- Chardonnay
- Viognier
Og de kommer enda fra 2 forskellige egne i Argentina. Chardonnayén kommer fra Mendoza, mens Viognier er dyrket i San Juan der ligger lige nord på Mendoza.
Jeg har aldrig selv stødt på Viognier, som er en grøn drue som er på vej frem til at blande sig mellem de helt store grønne druer, Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Flasken
Santa Ana prydes af en gyldent indbundet hals, hvor under der gemmer sig en syntesisk gummi prop. Etiketten er nydelig og enkel. Symboliserer fint de 2 egne som druerne er dyrket på.
I glasset
Santa Ana har en flot kornfarve, med et grønligt skær. Den er klar og krystal agtig i sin struktur. Santa Ana giver flotte gardiner, som bliver hængene længe. Og helt uden løbere. Istedet forsvinder de ganske langsomt, nærmest usynligt tilbage til glasset.
Duften er frugtrig, og min første tanke er citrus frugt. Ikke en kraftig duft, men nem at fange.
Smør smagen
Jeg har hørt om den smøragtige smag, men aldrig selv stødt på den. Og da jeg læste om Viognier, så skulle den være kendt for at tilføre netop smør agtige toner til vinen. Og ja, det gør den også her.
For når den lander i munden, fornemmer man en cremet konsistens som afgiver toner af smør. Men syren og citrus smagen gør at smagen bliver balanceret. Den perler lidt på tungen.
Den fungerer fint til en klassisk kylling, men jeg kunne ikke lade være med at smage den inden maden kom på bordet. Og der går den også rigtig flot alene. Den er dog bedst, når den er kølig da den ellers kan blive lidt vammel i smagen.
Spændende smagning du har været i gang med.
Når du siger Santa Ana tænker jeg jo straks Rodolfo Sadler, som er en vældig dygtig vinmager fra lige præcis Santa Ana, som satte Argentina på verdenskortet.
Nu håber jeg ikke smørsmagen var overdøvende ligesom Mollydookers Oma-smag. 😉
Smørsmagen var ganske passende, og bidrog med den cremede konsistens. Eneste “men” der var, er at den skal drikkes køligt for at få den optimale smag.