“En top Pomerol i en drikkemoden årgang. Stor duft og smag af solbær og modne blommer med skønne strejf af krydderi fra fadlagringen. Mediumfyldig og silkeblød med en lang eftersmag.”
Sådan præsenteres Vieux Chateau Ferron, som jeg købte i Skjold Burne i Farsø på vores sommerferie i det nordjyske. Teksten lyder indbydende og lokkende, hvilket også var årsagen til at jeg købte en flaske med til sommerhuset. En Pomerol er ikke en vin man drikker ret tit (okay, jeg gør ikke!), så jeg var spændt på, om denne ville være for billig. Men hos vinhandleren plejer man ikke få noget udrikkeligt, så den skulle prøves.
Den havde fået 4 ud af 5 stjerne og kåringen som “Ugens topvin” i BT. Den var tilmed på tilbud til 149,75 kr, så hvorfor ikke prøve den.
Hvad er Pomerol?
Pomerol-vine er for Frankring, hvad Amarone er for Italien. De absolut bedste Merlot-vine bliver produceret i Bordeaux, hvor Pomerol er en lille kommune i det store Bordeaux. Hvor nabokommunen St. Emilion rummer 5.000 hektar vinmarker, har Pomerol mindre end 800 hektar. Pomerol ser man ikke særlig tit i supermarkederne, så hvis du har mod på at prøve en lækker vin fra dette lille område, så skal du finde en vinforretning i nærheden.
Vieux Chateau Ferron kommer fra 35 år gamle vinstokke, og druerne bliver håndplukket, hvorefter de bliver lagt i nye egetræsfade i 18 måneder. Allerede her lugter det af gennemført håndværk.
Forventninger
Inden jeg åbner Vieux Chateau Ferron frygtede jeg, at den var lidt for billig. En “rigtig” Pomerol koster gerne mellem 500 og 1.000 kr, hvis den skal være moden. Derfor forventer jeg en prisbillig Pomerol, hvor jeg får en “almindelig” Pomerol-smag fra Bordeaux. Den præcise oplevelse vil vise sig ved nærmere smagstest.
Elegant udseende
Det er en 2004-årgang, og har således ligget i 7 år. Den er derfor moden. Den kommer i en flot Bordeaux-flaske, som er prydret foran med en etikette af slottet, som jeg nok ikke kan udtale! Etiketterne er ikke altid informative, men ved at betale lidt mere for en vin, så kommer der mange gange flere informationer på etiketten. Det er en slotsaftapning, hvor det er selve vinbonden, der har været med til at lave vinen. Der er lavet 6.200 flasker og denne har nr. 1.178. Det ser fint og eksklusivt ud, men er nok mere et salgstrick.
Synsmæssigt er intensiteten dyb, granatrød med bundfald i vinen og er uden bobler.
Uhm… dufter godt!
Jeg åbner flasken, og jeg dekanteret vinen for at åbne bouqueten. Det er tydeligvis en moden vin med en bragende mørk, næsten uigennemsigtig, farve. Gardiner er der bestemt, men de er tynde. Alkoholprocenten er på 12,5%, så vinen byder ikke på bombastisk Ribena. Nogle gange kan man også få for meget af de bombastiske Ribena-vine. Den virker som en typisk Pomerol, for det første man dufter er peber, hvorefter svesker, blommer og sødmen fra frugten kommer snigende lige så langsomt. Generelt er duften mørk. Den bør serveres ved 15 grader, men jeg manglede mit vintermometer, så køleskabet måtte køle den ned. Den blev dog serveret en anelse for koldt, men var bestemt ikke dårlig.
Vil smagen skuffe?
Når jeg får den ind i munden, er der ingen bid, som unge vine nemt kan give. Smagen har en mørk, pebret smag samt smag af svesker. Den har en kraftig intensistet, og aromaen er mest vegetablisk og krydderier. Svage tanniner med medium syreindhold. Smagen minder meget om duften med frugt, træ, jordbund, tørre frugter og krydderi – måske ingefær. Det er en duft af krydderi, som tydelig kan smages og duftes. Den er ikke anmasende men er forenet i smag og duft, der bare siger WOW!
Der bliver hældt en bølge af fløjl ind i munden, der ligger rigtig, rigtig mildt i munden. Jeg kan smage tørheden – for den er ganske tør, men sammen med en medium sødme suppleres tørheden på enkelt måde og giver samlet set en stor helhed.
Eftersmag
Eftersmagen, der lige tager at øjeblik at definere, er desuden dejlig med en kraftig intensitet. Mange bordvine giver dig en prikkende/stikkende fornemmelse i munden – nærmest bidende. Denne er afrundet og er ikke prikkende; veldefineret af de få ingredienser, jeg kan smage. Samlet set er Vieux Chateau Ferron en vin for folk, der elsker et brag af en smag; den er for vinnydere.
Resultat
Man kan ikke sammenligne denne med en 50-100 kr Ripasso fra et supermarkeded. En Ripasso fra et supermarked koster ikke så meget, men hvis man skal finde en, der passer kvalitetsmæssigt, så vil man sikkert finde en alt for ung vin. Og man giver (normalt) ikke 200 kr i et supermarked for en flaske vin – her kan man lige så godt gå i en vinforretning/webshop, hvor man ved, at man får den rigtige årgang og fra de rigtige vinstokke.
Man får virkelig en god smag i denne vin, der passer godt til mange retter. Den er moden og er sikkert en klassisk Pomerol, eftersom jeg ikke har stor erfaring med vine fra dette område, bliver jeg nødt til at definere den som klassisk. Men det kan smages, at denne er toppen af de franske, som jeg i tidens løb har drukket. Med denne vin i glasset får du en stor oplevelse: Du får den i munden, synker den og smager en silkeblød smag af fløjl med en dejlig eftersmag. Du har lyst til at lukke øjnene og lade alle indtryk komme til dig. Du har lyst til at lukke omverdenen ude og blot nyde denne vin… den ultimative smag.
Fin gennemgang af den “rigtige” Pomerol.
Hvad er din mening til de ofte prisbillige Lalande-de-Pomerol.
/Erland
Hej Erland
Tak for din kommentar. Der er en del snob i de “rigtige” Pomerol-vine, så det er et farligt spørgsmål. Men hvis vi lægger snobben på hylden, vil jeg sige, at kun en virkelig kender kan smage stor forskel på en Lalande de Pomerol og en Pomerol, hvis de prismæssigt matcher hinanden. Lalande de Pomerols jordbund er mere sandet, hvilket resulterer i, at de mangler smagen af skovbund/jordbund, lidt sødme, dybden og intensiteten. Til gengæld er der mere smag fra kaffe. Lalande har et lidt større udbytte af druer, idet der er ca. 300 hektar mere vinmarker, og priserne er mere venlige for os dødelige. Det er på samme måde med Lalande vs. Pomerol som med Ripasso vs. Amarone; du får mere kvalitet i en 150 kr vin fra de “billige” områder. Men igen, der er meget religionskrig i dit spørgsmål, så jeg synes du skal prøve et par stykker og se, om du kommer til samme konklusion som mig. 🙂
Nice! Elsker positive overraskelser, og i den prisklasse kan sådan en vin-amatør som mig også være med 😉
Ja, det er fedt at finde et scoop som denne, og dette er beviset på, at en fin fransk vin ikke behøver koste en bondegård. 🙂
Fra Skjold Burne siger vi tak for den positive omtale. Det er jo herligt, når vores indkøb og dine indkøb matcher så godt 😉
Jeg er stort set enig med dig i dine noter. Det er et par år siden jeg har skrevet noter på denne, men smagte den for nylig og nød den. En moden Pomerol, som ikke skal sammenlignes med de mere moderne varme vine.
Her er mine noter til samme vin: http://vinblog.skjold-burne.dk/post/2009/09/16/Rc3b8dvin-fra-Pomerol-og-lidt-andet.aspx
Undskyld, men lidt reklame: I øjeblikket kan man for en “hund” smage en anden klassiker i Skjold Burne: Barolo.
Hyg dig
Frederik
Hej Frederik
Tak for din kommentar. Jeg læste godt dine noter efter jeg havde skrevet dette indlæg. Og jeg er fuldt ud enig med dig. Den er ikke varm som en oversøist Merlot – men den har elegance.
Helt i orden med reklame, for jeg har allerede skrevet om jeres tilbud under Månedens Tilbud: https://druerne.dk/2011/10/oktober-maneds-tilbud/ 🙂